Baba Ganoush – Arabisk aubergine dip

Baba Ganoush - Arabisk aubergine dip

Baba Ganoush er en lækker arabisk aubergine dip

Baba Ganoush - Arabisk aubergine dipBaba Ganoush - Arabisk aubergine dipBaba Ganoush - Arabisk aubergine dipBaba Ganoush - Arabisk aubergine dip

 

Velkommen til Vanløse Blues – dette er mit allerførste indlæg og jeg glæder mig til at dele min kærlighed for mad og grøntsager, jeg håber du vil læse med.

Jeg elsker alle former for hjemmelavede dressinger, dips, dyppelser, tapaneder, cremer – kært barn har mange navne…

Min kærlighed er den seneste tid faldet på den arabiske auberginecreme kaldet Baba Ganoush.
Udover det er sjovt at sige, så har den en skøn smag og kan bruges til at dyppe friske grøntsagsstave i eller som creme i en sandwich – kun fantasien sætter grænser.

Baba Ganoush - Arabisk aubergine dip

Baba Ganoush - Arabisk aubergine dip
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: vegansk, glutenfri
Antal personer: 1 glas
Ingredienser
  • 2 auberginer
  • 2 fed hvidløg, fint revet
  • 1 citron, saften heraf
  • 2 spsk. olivenolie
  • 3 spsk. tahin
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir en bageplade.
  2. Del auberginerne på midten, snit et diagonalt mønster i auberginekødet og prik skindet med en gaffel. Det gør det lettere at løsne kødet fra skindet og får auberginerne til at bage hurtigere.
  3. Sæt pladen i ovnen og bag dem i 30-40 min, de skal være helt møre og bløde.
  4. Lad auberginerne afkøle lidt og skrab så kødet ned i en foodprocessor eller minihakker med en ske.
  5. Tilsæt alle de øvrige ingredienser og blend det helt jævnt og cremet.
  6. Smag evt. baba ganoushen til med mere citronsaft og salt
  7. Server Baba Ganoushen som tilbehør til mellemøstlige retter, som spread i en sandwich eller som dip til grøntsager.
Tips
Baba Ganoush holder sig i 3-4 dage i køleskabet i en lukket beholder.

 

 

GemGem