Fyldte kikærtepandekager med aubergine, tomat og spinat

Fyldte kikærtepandekager

Lækre fyldte kikærtepandekager med aubergine, tomat og spinat.

Pandekager med fyld behøver ikke kun at være af den søde slags.
Og disse krydrede pandekager lavet af kikærtemel, er min absolutte favorit pandekage.

Fyldte kikærtepandekager
Fyldte kikærtepandekager

Magisk mel

Man skulle tro at kikærtemel har magiske evner.

Fordi, med kikærtemel har du ikke brug for andre ingredienser end vand, salt – og krydderier, om du vil, for at lave pandekager.
Det er da nærmest ren magi.

Derfor er kikærtemel en fast del af mit basislager.
Og det syntes jeg også det skukke være i dit.

Fyldte kikærtepandekager

Fyldte kikærtepandekager kan laves i en ruf og kræver ganske få ingredienser.
Nem, hurtig og mættende aftensmad på under 30 minutter.

Jeg kan godt lide at fylde pandekagerne med stegte auberginer, tomater og spinat,
Men det er jo faktisk bare fantasien, der sætter grænser for hvad de kan fyldes med.
Bare ikke is, det vil være lidt mærkeligt her …

Pandekager til aftensmad

I min verden er pandekager altså hverken forbeholdt morgenmad, ej heller dessert.

De kan krydres på alverdens måder og fyldes med uendelige lækre sager.
Se bare de tre her, og nu blev det pludsligt svært at vælge, ikke?

Madpandekager med krydderurter, hummus og stegte grøntsager
Glutenfrie spinatpandekager med vegansk pikantost og stegte grøntsager
Boghvedepandekager med spinat og quinoasalat

Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?

Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Fyldte kikærtepandekager

5.0 from 1 reviews
Fyldte kikærtepandekager med aubergine, tomat og spinat
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Pandekager
Antal personer: 2-4 personer
Ingredienser
  • 2 dl. kikærtemel
  • 2- 3 dl. vand
  • 1 tsk. flagesalt
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 spsk. nigellafrø
  • TOMAT/SPINAT FYLD:
  • 1 stort løg, groft hakket
  • 1 fed hvidløg, fint revet
  • 5 friske tomater, i tern
  • 1 aubergine, i tern
  • 2 store håndfulde frisk spinat
  • 2 spsk. fint hakket bredbladet persille
  • salt og peber
  • Kokosolie til stegning
Fremgangsmåde
  1. Pisk alle ingredienser til dejen grundigt sammen, men start med kun 2 dl vand.
  2. Er dejen for tyk tilsættes det mere vand.
  3. Varm en pande op til medium varme, tilsæt en lille smule kokosolie, fordel det evt. med en pensel.
  4. Hæld ¼ del af dejen ud på panden og fordel dejen i et tyndt lag ved at vippe panden fra side til side.
  5. Vent med at vende pandekagen til dejen er helt fast på den øverste side og steg den så et halvt minutstid på den side.
  6. Gentag til der ikke er mere dej tilbage.
  7. Varm en anden pande op til medium varme, tilsæt en lille smule kokosolie og steg løget heri i 5 min. Tilsæt hvidløg og steg det med i yderligere 1 min.
  8. Kom aubergineternene på panden, vend det godt rundt og steg i det i ca. 7 min.
  9. Tilsæt tomat, salt og peber, vend godt rundt i det og steg det i et par minutter.
  10. Vend spinat og persille i. Når spinaten er faldet sammen er fyldet klar.

 

GemGem

GemGem