Stegt rosenkål med tomat-lakridssalsa

Rosenkål får desværre rigtig mange til at rynke på næsen. Men de bør helt sikkert give den en ekstra chance, for det er altså en mega lækker spise. Om ikke andet så kan skeptikere måske blive omvendt, når de udskældte rosenkål bliver serveret sammen med en tomat-lakridssalsa, som smager så englende synger. Ej den er ihvertfald vildt god og kan sagtens serveres til andet en rosenkål, hvis du nu altså ikke tør kaste dig over rosenkålen.

Tomat-lakridssalsa:

500 g tomater, ståret i tern
1 stort løg, skåret i små tern
2 fed hvidløg, presset
2 cm ingefær, fint revet
Havsalt og frisk kværnet peber

Sød lakrids sirup
Chili flager

I en medium varm gryde svitses løg og hvidløt til de bliver blanke. Tilsæt tomater og ingefær og lad det simre mens du steger rosenkålen.
Smag til med havsalt og frisk kværnet peber.

Stegte rosenkål:

1 pose rosenkål
olie til stegning evt. kokosolie uden smag som kan holde til den høje temperatur
Havsalt

Fjern de grimme yderblade og halver rosenkålen.
Varm en pande godt op og smelt kolosolien. Steg rosenkålen i ca. 5 min, vend godt rundt i dem, så de ikke brænder på.

Kom de stegte rosenkål i en skål, tomatsalsaen fordels over, dryp lakridssirupen henover og drys med chiliflager.