
Ja det tænkte jeg nok!
Immunforsvarsboosteren
Sidste år, da influenzaen nedlage alle omkring mig, tænkte jeg at den ihvertfald ikke skulle få fat på mig!
Så jeg begyndte at drikke sådan et shot her, hver morgen!
Jeg indrømmer blankt, man nok skal være lidt hardcore for at drikke den her.
Men den fik mig igennem vinteren sidste år uden så meget som bare en lille snue.
Så jeg tror på den virker og tro flytter bjerge, ikke?
Eller, ihvertfald ….
Så fortsætter jeg stilen igen i år og håber på endnu en vinter uden sygdom.
En kradsbørstig kombination
De 4 ingredienser som juicen består af, bidrager hver især med gode ting, der vil booste dit immunforsvar.
Grapefrugten er fyldt med c-vitaminer.
Ingefæren og gurkemeje virker anti-inflamatorisk og chilien, vil med sit capsicum vække dine celler og dermed booste dit immunforsvar.
Jeg skal lige komme med en lille advarsel, drikken her smager på ingen måde godt!
Men den virker!
Så det er bare 1-2-3 og lige ned i løgneren.
Du drikker den altså udelukkende for virkningen.
Ikke for smagen!
Bare så vi lige har det på det rene, ik?
Varme velsmagdende boosts
Hvis du syntes immunforsvarsboosteren er liiiidt for kradsbørstig.
Så har jeg nogle andre og mere velsmagende boosts du kan kaste dig over.
Du kan også tage en kombination af alle tre og virkelig komme ALLE batusser til livs!
Golden Milk – gurkemeje latte
Vinter detox suppe
Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…
Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!
- 4 grapefrugter
- 1 rød chili
- 10 cm frisk ingefær
- 5 cm frisk gurkemeje
- Skær skrællen af grapefrugterne og udkern chilien
- Kom hele molevitten igennem din juicer, hæld på flaske og opbevar den i køleskabet.
- Om morgenen ryster du flasken, hælder et shot op i et lille glas og skynder dig at skylle det ned.
- Det smager ikke godt og kommer til at brænde lidt i halsen, men det gør hurtigt væk og man du vil virkelig kunne mærke at cellerne bliver vækket til live. Et lille kick om morgen, som jeg er blevet helt afhængig af.
Det lyder faktisk temmeligt lækkert – ikke lige en kombi, jeg ville være kommet på, men det skal helt sikkert prøves!
Den er lækker – men stærk (-; lad mig høre hva du syntes om den (-:
Kan man mon lave den en smule mindre stærk og stadig få samme effekt?
Ja det tænker jeg godt du kan – men den er kun stærk et øjeblik. Det er vare 1-2-3 og så lige ned i løgneren (-: