Cremet blomkål med peanuts & purløg

Salater behøver hverken mange eller fancy ingredienser for at være gode. Det er denne her simple salat, et glimrende eksempel på. For den består sådan set bare af blomkål, dressing, peanuts og purløg og den er bare så god! Hvis du er så heldig at kunne få fat i et lilla blomkål, så får du en visuelt flot  salat, men et alm. hvidt blomkål kan selvfølgelig sagtens bruges og smagen er helt den samme.

Du skal bruge:

1 blomkål
1 dl oatly havre fraiche
1 tsk dijonsennep
1 tsk ahornsirup eller anden flydende sødninh
Havsalt og frisk kværnet peber

Purløg
Peanuts

Sådan gør du:

Del blomkålen i mindre buketter.
Snit buketterne i tynde skiver på et mandolin jern.

Rør havre fraiche med dijonsennep og ahornsirup, smag til med salt og peber.
Vend blomkålen med dijoncremen.
Anret salaten i en skål eller fad, drys med fint klippet purløg og peanuts.