
Tahindressing er dressingen, der får alle salater til at smage himmelsk.
Jeg ved godt det er meget store ord om en dressing, men ikke desto mindre er det nu bare sådan det hænger sammen.
Ja, hvis ikke du tror på mig, så er der kun én ting at gøre…
Det er selvfølgelig at smutte ud i køkkenet, piske en dressing sammen, snitte en salat og derefter konstatere at jeg alligevel havde ret, ikke?
Hvad er tahin?
Tahin er, hvis vi skal sammenlige med noget, det samme som peanutbutter, bare med ristede sesamfrø i stedet.
Sesamfrøene ristes og blendes derefter til en cremet og tyk konsistens.
Tahin bruges fx. som den vigtige smagsgiver i hummus.
Men tahin kan, på samme måde som peanutbutter, altså også bruges som smørepålæg og som her til en dressing.
Tahindressing aka. DRESSINGEN!
I mit køkken kan du altid finde finde både tahin og tahindressing.
De 2 ting er simpelthen bare uundværlige for mig.
En tahindressing kræver hverken mange ingredienser eller meget tid at lave.
Den har uanede anvendelses muligheder og så kan den holde sig dejligt længe i køleskabet.
Brug fx. tahindressingen på kålsalater, på bagte rodfrugter, men også på lette salater og som dip til fx. fritter.
Kort sagt; tahindressing er bare god til, ja ALT!
Salatens smagsboost
En salat kun bestående af kål eller salatblade, kan vi vist hurtigt blive enige om ikke er det mest sindsoprivende at spise, ikke?
Men hvis vi booster vores salater med en enten en lækker dressing eller noget lækkert kan, bliver smagoplevelsen helt anderledes og meget mere spændede.
Få mere inspiration til lækre salatboost her:
3 fantastiske dressinger, der gør dine salater uimodståelige
3 x smagsboostende drys til salaten

- 125 g tahin, fx. Urtekrams saltede tahin (reklamelink)
- 1 fed hvidløg, fint revet
- 2-3 citroner, saften heraf
- Salt og peber
- 1 - 1,5 dl. vand
- Kom tahin i en skål og pisk det sammen med citronsaft.
- Tilsæt hvidløg og salt og rør det til en cremet og tyk konsisten.
- Tilsæt vandet lidt af gangen og pisk dressingen cremet og flydende.
- Smag tahindressingen til med salt og peber.
- Hæld dressingen på en ren flaske eller glas og opbevar det i køleskabet.
Den skal prøves, har et glas i køleskabet jeg ikke helt ved hvad jeg skal stille op med. .
Ja den må du prøve – tahin er så godt, kan du li smagen af ristet sesam, så vil du elske denne dressing 🙂
Elsker tahin dressing! 😀
Det gør jeg også! : D
Jeg lavede tahini af rå sesamfrø og havsalt. Den er bare det bedste ever. Jeg ristede ikke sesamfrøene. Mums
Det lyder dejligt!
Nu elsker jeg bare smagen af ristede sesamfrø, så den vil jeg næppe undvære.
Men for dem som ikke bryder sig om den er det jo genialt, så tak for at dele 😉
Tahin smurt på et stykke rugbrød med den gode mørke pålægschokolade fra Løigsmose. Så simpelt og så himmelsk ?
Uhm hvor lækkert !!!
Tahin er bare godt til alt!
Jeg elsker at ligge skiver af banan ovenpå sådan en mad – det er læks 😉
Kan mørk Tahin fra urtekram bruges? Har brugt den en enkelt gang i Tahin men synes den gav en mærkelig smag..
Personligt kan jeg rigtig godt lide den mørke tahin fra Urtekram, men hvis du ikke bryder dig om smagen fra den, så skal du nok ikke bruge den til dressingen her.
Find istedet en mild en du kan lide og brug den istedet 😉
Uhm…tahindressing smager bare godt. Jeg holder meget af pitabrød med falaffel, rødløgsalat, tahindressing og grønt. Det er lækkert sommermad
Jeg har aldrig lært at værdsætte Urtekrams tahin. Den arabiske er den rigtige for mig.
Kender du Halva? Det er arabisk sesamslik og der kan være pistacienødder i, kakao eller mandler
Uh nej, men det lyder da helt sikkert som noget jeg bør smage – mums!
VIRKELIG LÆKKER! 🙂
Uimodståelig lækker 😉
Endnu en hammer god opskrift!
Ja ikke og taaaaak <3
Love it!! Har (næsten) ikke spist andet siden jeg fandt denne 🙂
I know …
Den er fantastisk ikke <3
Hej Maria
Kunne du ikke skære ned på antallet af billeder og i stedet sætte mere fokus på opskrifter og tilberedning ?
Hej Mette,
Nej det er ikke noget jeg har planer om at gøre.
Jeg syntes netop at det visuelle udtryk er med til at øge både appetit og forståelse for tilbredningen.
Du skal være velkommen til at hoppe direkte til opskriften, som gerne skulle være lige til, hvis du syntes der er for mange billeder 😉
Hej Maria
Jeg forstår simpelthen ikke hvordan du får en tynd lys dressing ud af den tykke brune klærige masse? Min datter og jeg ville gerne prøve at lave dressingen men det forblev tyk, brunt og klistret. Hvad mon vi har gjort galt?
Med venlig hilsen Lis
Der kan være være forskel på ristningen i de forskellige typer tahin.
Men det kan lyde som i ikke har pisket det grundtigt nok.
Den skal ha lidt tæsk med piskeriset og der skal også tilsættes vand.
Huskede i det?
Hej Maria. Tak for evig inspiration. I aften skal vi ha dine falafler. Jeg vil lave tahindressing til. Har en ordentlig skudefuld sesam, ved du hvordan jeg laver Tahani selv? Kærligst Karina
Du er sød Kartina, tak !!
Tahin laves af blendede sesamfrø, men det næsten ikke besværet værd at lave det selv.
Rist istedet alle dine sesamfrø og brug som som drys på alt fra salater til avokadomadder – ja faktisk bare alt 😉
Jeg pressede kun en citron (og ikke de anbefalede 2-3!), men dressingenvar ulidelig sur!
Så jeg vil anbefale en halv citron medmindre man er til en meget sour-taste.
Jamen det vil jo altid være en individuel smagssag.
Derfor skal man altid se opskrifter som en inspiration og altid tilpasse smagen ud fra egne præferencer 😉
Jeg er ny ud i Tahin. Men nu har jeg igen igen lavet dine supernemme og lækre falafler i ovn en og så skulle tahindressingen prøves. Jeg har brugt Urtekrams usaltede Tahin og jeg syntes det er bittert. Er Tahin det sådan generelt ?
Tahin er bittert ja, du kan justere bitterheden ved at skrue op for syrligheden og evt. tilsætte lidt sødning 😉
Tak, det var præcis hvad jeg gjorde. Jeg er ikke helt solgt, men må indrømme at da først falafel blev dyppet i det, var det godt ?
ha ha, skide godt 😉
En dressing skal også være til den bitre/sure side, fordi når man spiser den sammen med maden den skal serveres til kommer det hele til at gå op i en højre enhed 😉
Her fra Easterbridge skal der lige lyde en enkelt sørgmodige bluesaccord:
Kunne du ikke også anføre rummål i opskriften. Specielt det tyktflydende tahin fra Urtekram er da lettere at håndtere med måleske/ dl-mål (smil)
2 rigtige gode spiseskefulde 😉
Eller til du syntes den smager vidunderligt 😉
Tahin+yoghurt+pekmez
Skal spises med alt brød
Det er bedste smag
enig !!
Fantastisk dressing! Fatter ikke jeg først at opdaget din blog nu??
Har du egentlig ikke arbejdet i Glostrup?
Jamen så er det jo heldigt du har det nu ?
Jo jeg har, har vi arbejdet sammen?
Den skal prøves til poke Bowl i morgen.
Kunne man lave den spicy? Hvis ja, hvad ville du tilføje?
Uh, altid sriracha, især til poke powls 😉