
Lakridsvafler med blåbærcreme til morgenmad eller dessert.
Lakrids til morgenmad?
Ja da!
Især når det kommer i form af en vaffel fyldt med den lækreste blåbærcreme.
Blåbær og lakrids er nemlig en super lækker kombination og vafler til morgenmad er bare altid en god idé.
Lakridsvafler med blåbærcreme
Lakridsvafler med blåbærcreme kan spises til både morgenmad eller dessert.
Vaflerne er uden sukker og blåbærcremen er lavet af frosne blåbær, banan og soyamælk.
Det smager af dessert men er så sundt at den kan nydes til morgenmad.
Ikke dårligt vel?
Lakrids eller kanel
Lakrids er en smag der har det med at dele vandene – enten elsker mand det eller også hader man det.
Jeg hører bestemt til den gruppe, der elsker lakrids.
Altså smagen af lakrids.
Ikke slikket – jeg har ikke spist slik i over 20 år – vildt ikke?
Men smagen af lakrids – den elsker jeg.
Derfor kommer kommer jeg fra tid til anden også lakrids i alt jeg kan komme afsted med.
Og min idé med at komme både lakrids i vaflerne og blåbærcremen skulle vise sig at være så lækker, at jeg har spist det til morgenmad hele 4 dage i træk!
Så lækkert er det – siger jeg bare!
Skulle du nu høre til dem, der ikke har den samme kærlighed for lakrids som jeg, kan du sagtens bruge andre smagsgivere.
Kanel vil også være et glimrede valg her.
Men også kakao eller acai.
Din vaffel – din smag!
Vafler til morgenmad, frokost, aftensmad og dessert
Vafler kan spises til alle måltider og til enhver lejlighed.
Er det ikke rigtigt?
Få 8 sunde vaffel opskrifter, alle veganske, glutenfrie og mega lækre her:
8 sunde vafler til vaffeldagen
- 4 dl. havremel glutenfri mel fx. boghvede el. kikærtemel
- 3-3,5 dl. mandelmælk
- 2 modne bananer
- 2 spsk. chiafrø + 6 spsk. vand
- 2 stk. rålakridspulver
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. bagepulver
- 1 nip salt
- Blåbærcreme:
- 200 g frosne blåbær
- 1 frossen banan
- 1 dl. vanilje soyamælk
- 2 tsk. rålakridspulver
- Rør chiafrø sammen med vandet og lad det trække i 10 min.
- Bland alle tørre ingredienser sammen i en skål.
- Mos bananerne i en anden skål og rør mandelmælk og chiagele sammen i heri.
- Tilsæt den våde blanding til den tørre og rør det grundigt sammen.
- Varm vaffeljernet op – når det lyser grøn kommes ca. 1 dl dej i.
- Låget lukkes i og vaflen bages til lampen igen lyder grøn.
- Fortsæt til der ikke er mere dej tilbage.
- Kom alle ingredienserne til blåbærcremet i en blender og blend det helt jævnt og cremet.
- Det kan være nødvendigt at stoppe et par gange undervejs og skrabe kanterne ned.
- Server vaflerne med blåbær cremen og evt. lidt friske blåbær som pynt.
Åhr chica, glad for jeg kunne inspirere til disse smukke vafler. Skal helt sikkert prøve med hytteost i toppingen som her. Super godt alternativ til skyr altid 🙂 Knus
Og hey, super godt idé at kalde mine andre vafler, stenalderbrødsvafler – har kæmpet sådan med et godt navn så overvejer næsten at ændre det efter din gode idé 😉
ja tak – jeg er ALTID klar på vafler! Uhmn! Og jeg synes regiét på billederne er megafint! Er både keramik og gafler fra Ferm Living?
Maria, for dælen!
Hvor er det her bare ALT for lækkert. Jeg må have hevet mit vaffeljern frem fra gemmerne.
God påske til dig og dine.
KH
Anne (Denomvendteverden)
Du er altid til super inspiration chica! Og dine Mahalle vafler! Hold nu op altså! Instant vaffel og hummus cravings. Hytteost er et fantastisk alternativ til den evige skyr og når du blender de frosne bær med hytteosten bliver cremen sådan lidt fluffy = totalt lækkert!
Du hørte det her først – ha ha (;
Ih tusind tak søde Marian! Jeg ville elske at spise en vaffel sammen med dig!
Nej lige bestikket er ikke fra Ferm Living – det er fra Broste og det er bare så fint ikke? Det fået også i sølv og sort (:
ih tusind tusind tak søde Anne!
Du må da simpelthen af fundet det vaffeljern frem så du også kan lave lækre vafler! (;
Rigtig god påske til dig og dine også
Kh maria
Haha, helt sikkert. Link love. Altid!
Hej. Dejlig side du har.. DU skriver her i opskriften: 1 dl. vanilje soyamælk
, jeg tåler ingen soya, kan jeg evt. bruge rismælk hvor jeg evt. selv putter vanilje i?
Ja det kan du sagtens gøre – du kan altid bruge en anden mælk end den jeg lige skriver 😉