Nicecream – sund bananis med kakao og chokolade

Nicecream - sund bananis med kakao og chokolade

Nicecream – sund bananis med kakao og chokolade.
Verdens bedste, nemmeste og lækreste is.
Lavet på under 5 minutter og med kun 3 ingredienser.
Så hvad venter du på?

Nicecream - sund bananis med kakao og chokolade

Regl nr. 1

Smid aldrig de overmodne bananer i frugt skålen ud.
Frys dem ned og lav dem til den lækreste cremede is, fordi vi kan jo ikke bage banankage hver gang, vel?

Køb bananer, køb bananer her hos mig…

Jeg køber med vilje altid alt for mange bananer, velvidende at de kommer til at ligge i frugtskålen og få masser af brune prikker og måske endda gå hen og blive helt brune i skrællen.

Men det er altså med fuldt overlæg. Fordi det er her, de bliver helt perfekte til at lave, ikke bare til is, men også bananpandekager, granola, til at søde smoothies med og selvfølgelig også banankagen, hvis det skal være helt oldschool..

Nicecream – sund bananis med kakao og chokolade

De frosne bananer kan altså lyn hurtigt trylles om til en sund og lækker is.

En is du kan varierere i det uendelige. Fx. med hindbær, men også med fx. peanutbutter, jordbær eller mango.
Men favoritten herhjemme er og bliver den med chokolade og det er selvfølgelig også den du får opskriften på her.

Nicecream - sund bananis med kakao og chokolade
5.0 from 1 reviews
Nicecream - sund bananis med kakao og chokolade
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Is, dessert
Antal personer: 2 portioner
Ingredienser
  • 4 frosne bananer*
  • 2-3 spsk. raw kakao
  • 2 spsk. hakket mørk chokolade
  • evt. lidt plantemælk til at blende med
Fremgangsmåde
  1. Kom de frosne bananer i blenderen, tilsæt evt. lidt plantemælk til at blende med.
  2. Blend det helt jævnt og cremet.
  3. Tilsæt kakaoen og blend igen til det er jævnt fordelt.
  4. Fordel isen i 2 skåle og drys med hakket mørk chokolade og evt. lidt friske bær.
  5. Isen bør spises med det samme og kan ikke anbefales at fryse ned igen, da den vil krystalliserer en del.
Tips
* Skræl bananerne, skær dem i skiver, kom dem i en frysepose og frys dem i min. 3-4 timer.

GemGem