Ærtesuppe med wasabi-kikærter

Ærtesuppe med wasabi-kikærter

Grøn, cremet og varmende sommer ærtesuppe med wasabi-kikærter for et sprødt og spicy bid.

Til de der såkaldte sommerdage, hvor solen aldrig kommer frem og regnen bare siler ned.
Supper kan spises året rundt og denne ærtesuppe er en lækker, nem og hurtig en af slagsen.

Ærtesuppe med wasabi-kikærterÆrtesuppe med wasabi-kikærterÆrtesuppe med wasabi-kikærter

Suppe om sommeren?

Når sommeren mest af alt minder om efterår, får jeg lyst til en skål suppe at varme mig på.
Hvis du er blevet fanget af en kæmpe regnbyge, er denne suppe perfekt til at varme sig på.
Den skal nemlig ikke koge mere end 5 minutter.

Ærtesuppe med wasabi-kikærter

Ærtesuppe er en dejlig mild sommersuppe.
Suppen er cremet og fyldig og den super hurtig at lave.

Fordi ærtesuppen er meget mild, har jeg lavet nogle sprøde og spicy wasabi-kikærter, som passer perfekt til den milde suppe og giver den bid og kant.
Skulle solen igen komme frem fra sit skjul, er suppen også rigtig god kold og kunne serveres som en let forret med et glas koldt hvidvin.

Men for nu, hvor vejret altså har besluttet sig for at det skal være efterår, vil jeg vælge at spise suppen varm.
Måske endda under dynen med en god serie på Netflix?

Flere varmende supper

Uanset om det er sommer, efterår eller vinter, så kan en skål suppe være et kærkomment og varmede kram.

Her er et par stykker mere du kan varme dig på hvis det river og rusker udenfor.

Broccolisuppe med spicy mango topping
Blomkålssuppe med karry og peanuts
Broccolisuppe med koriander og kokosmælk


Ærtesuppe med wasabi-kikærter

Ærtesuppe med wasabi-kikærter
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Suppe
Antal personer: 2 portioner
Ingredienser
  • 500 g frosne ærter
  • ½ liter grøntsagsbouillon
  • 1 lille løg, fint hakket
  • saften fra ½ citron
  • oliven- eller kokosolie til stegning
  • salt og peber
  • Topping:
  • ½ rødløg i tern
  • Soya yoghurt
  • Wasabi-kikærter:
  • 1 dåse kikærter
  • 1 tsk. agave eller honning
  • 1-2 tsk. wasabipulver
  • 1 spsk. tamari (glutenfri soya)
  • 2 tsk. oliven- eller kokosolie
Fremgangsmåde
  1. Steg løget mørt og klart i olien, tilsæt ærter og bouillon og bring det i kog.
  2. Kog suppen i 5 min, tilsæt citronsaft og blend suppen jævn og cremet med en stavblender.
  3. Smag suppen til med salt og peber.
  4. Tænd ovnen på 225 grader og kom bagepapir på en bageplade.
  5. Hæld vandet fra kikærterne igennem en si og skyl dem med vand.
  6. Kom kikærterne i en frysepose sammen med alle de øvrige ingredienser og ryst det godt sammen.
  7. Fordel kikærterne på bagepladen og bag dem i ovnen i 20-25 min til de er gyldne og sprøde.
  8. Vend de sprøde kikærter med lidt ekstra wasabipulver.
  9. Server suppen toppet med wasabikikærter, rødløg og soya yoghurt.

 

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem