Socca Pizza – Pizza på kikærtebund

Socca Pizza - Pizza på kikærtebund

Kickstart din uge med en helt igennem fantastisk pizza.
Socca pizza er pizza på kikærtebund.
Den er glutenfri, kræver få ingredienser, er hurtig at lave og så smager den ualmindelig godt!

Socca Pizza - Pizza på kikærtebundSocca Pizza - Pizza på kikærtebundSocca Pizza - Pizza på kikærtebund

Socca Pizza – Pizza på kikærtebund

Socca er en fransk betegnelse for et fladbrød lavet udelukkende af kikærtemel og vand.

Brødet bages traditionelt i en støbejernspande og er hurtig og genial løsning for en pizzabund.

Bunden bliver meget fast og sprød i kanterne og kan derfor helt uden problemer spises håndholdt, sådan som en pizza jo bør spises.

Mirakel melet – kikærtemel

Kikærtemel er blevet en fast del af mit basislager, desværre kan det ikke købes i supermarkedet, jeg har ihverfald ikke set det nogle steder, så jeg køber mit i Helsekosten.

Posen med kikærtemel indeholder 1 kg og koster ca. 60 kr og der til virkelig mange måltider i sådan en pose.
Det mest geniale ved kikærtemel er at det kun kræver vand og for at det kan laves til enten socca, vafler eller pandekager.

Så med virkelig få ingredienser, kan du fremtrylle hurtig og simpel mad, når du har kikærtemel som en del af dit basislager.
Ved at variere krydringen kan du få det til at smage lige som du har lyst til.
Til disse pizzabunde har jeg krydret med oregano, men karry, nigellafrø og spidskommen er også fantastiske smagsvariationer.

Himmelsk tomatsauce

Saucen til pizzen er i sig selv en kæmpe smagseksplosion og opstod faktisk ved lidt af et tilfælde.
Jeg havde et glas bagte tomater og en dåse artiskokker stående og tænkte at med lidt hjælp fra hvidløg, oregano og balsamico glace måtte det kunne blive til en god sauce til pizzaen – og my oh my hvor blev den god!
Ultra cremet og mega intens smag – den sauce kommer uden tvivl til at blive lavet igen og igen og …
Socca Pizza - Pizza på kikærtebund
Socca Pizza - Pizza på kikærtebund
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: vegansk, glutenfri
Ret: Pizza
Antal personer: 3 stk
Ingredienser
  • 2 dl kikærtemel
  • 2 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 fed hvidløg, fint revet
  • 3 tsk olivenolie til panden
  • Tomat-artiskok pizzasauce:
  • 1 glas bagte tomater
  • 1 dåse artiskokhjerter
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk oregano
  • 1 spsk balsamico glace
  • 1 tsk Herbamare urtebouillon
  • Fyld:
  • ¼ aubergine, i skiver
  • 5 brune champignon, i skiver
  • 2 tørrede figner, skåret i tynde strimler
  • 2 spsk pinjekerner
  • Frisk babyspinat eller rucola
Fremgangsmåde
  1. BUND: Pisk alle ingredienser til bunden sammen og lad dejen stå og samle sig i 15-30 min.
  2. Imens, ordnes grøntsagerne og saucen laves.
  3. SAUCE: Dræn vand og olie fra artiskokker og tomater blend det sammen med alle de øvrige ingredienser.
  4. Smag saucen til med balsamico og salt.
  5. BUND: Tænd ovnen på 220 grader og stil en pande, der kan tåle at komme i ovnen, ind til opvarming.
  6. Når ovnen og panden er varm, tages panden ud - HUSK grydelap! Kom olivenolie på panden, fordel det evt. med en pensel.
  7. Hæld ⅓ af dejen ud på panden og fordel det jævnt. Stil panden tilbage i ovnen - HUSK grydelap! og bag den i 10-15 min. Kanterne skal være brune og sprøde og bunden være fast. Tag bunden af panden og placer den på en bageplade med bagepapir. Gentag til der ikke er mere dej tilbage.
  8. SAUCE & FYLD: Smør 1 spsk tomat-artiskok pizzasauce ud på hver pizzabund og fordel aubergine, champignon, figner og pinjekerner på bundene. Sæt bagepladen tilbage i ovnen og bag pizzaerne i 10 min.
  9. Tag pizzaerne ud af ovnen, fordel frisk spinat oven på og og server!