
Sprøde hjemmelavede chiaboller, der er både glutenfrie og veganske.
De har en mild smag af rugbrød og helt perfekte i madpakken.
Eller alle mulige andre steder, hvor en sprød, lun og lækker bolle er på sin plads.




Chiaboller – Glutenfrie og veganske
Men at bage glutenfrie boller, med succes er derimod en helt anden snak.
Jeg har ihvertfald bagt mange plader med variernede resultater …Altså, det jeg siger her, er at jeg har smidt lige så mange ud, måske endda flere – som der er blevet gode..
Men de her chiaboller, de er en sikker succes – hver gang!
De bliver sprøde, faste og har masser af bid.
Når chiafrø og knuste hørfrø blandes med vand, danner de en såkaldt slim, der har samme bindemiddel egenskaber, som æg har.
Hørfrøene bidrager derudover med en meget mild rugbrødslignende smag.
Så savner du rugbrød eller boller med masser af smag og bid, så er denne bolle lige noget for dig.
Perfekte i madpakken
Boller der skal med i madpakken skal opfylde flere krav.
Altså udover at smage godt, naturligvis…
De må hverkan bilve for tørre, eller våde efter nogle timer i madkassen.
Og selv det krav kan disse chiaboller også leve op til.
Men nu behøver du ikke kun at bruge dem som madpakke boller, der er nu også ganske velegnede som godmorgen boller, burger boller, eller bare fordi boller – med chokolade på.
Ja, jeg siger der bare, ikke?
Så kan du jo selv vurdere hvordan du vil bruge dine chiaboller, ik´…
Boller op, boller ned
… boller i min mave!
Og med dit yndlings pålæg på.
Haps, det er lækkert!
Så her er der endne flere lækre boller du kan bage, med garanteret succes!
Glutenfrie burgerboller
Grønne glutenfrie quinoaboller
Glutenfrie græskarboller
Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…
Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

- 2 spsk chiafrø
- 2 dl vand
- 2 dl boghvedemel*
- 2 dl quinoamel*
- 2 dl knuste hørfrø
- 1 spsk loppefrøskaller
- 3 tsk bagepulver
- ½ tsk salt
- 2 dl vand
- Græskarkerner til drys
- Pisk chaifrøene ud i vandet, lad det stå og trække i 10 min., til det bliver til en tyk gele.
- Bland boghvedemel og quinoamel sammen med chiagele, salt og bagepulver.
- Tilsæt knuste hørfrø og loppefrøskaller, nu bliver dejen tyk og fast. Tilsæt vandet lidt ad gangen og rør det godt sammen.
- Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
- Del dejen i 6 lige store dele og form dem til boller med fugtige hænder.
- Drys bollerne med græskarkerner imens de stadige er fugtige og giv dem et forsigtigt tryk så de sidder fast på bollen.
- Sæt pladen i ovnen og bag bollerne i ca. 45 min
- Alle ovne bager forskelligt så hold øje med dem efter 35 min.
- Bollerne skal være lette, sprøde og lyde hult når man banker på bunden.
- Lad bollerne afkøle på en bagerist.
- Bollerne holder sig friske et par dage, men kan med fordel fryses ned og tages op efter behov.
- De bliver ekstra gode efter en tur på brødristeren.
Hej. Kan man bruge kikærtemel istedet for boghvedemel???
Godmorgen Mette,
Altså konsistensmæssigt ville du godt kunne bruge kikærtemel, men smagsmæssigt ville jeg ikke anbefale det. Kikærtemel smager meget igennem og vil ikke være så velegnet i disse boller.
Du kan vælge kun at bruge quinoamel, eller bruge andre glutenfrie meltyper.
Jeg håber du får bagt nogle dejlige boller 🙂
God dag
Kh Maria
Tak for svaret. Det skal prøves, uden tvivl. Det var fordu jeg lige har en pose stående!! 🙂 Tror jeg prøver kun med quinoamelet :-). Hav en dejlig weekend.
Hej Maria
Jeg har lige delt din opskrift med Chia boller/ brød og synes du har en super fin hjemmeside med megen inspiration. Hilsen Hanne
Genial opskrift – tak
Super lækker smag! Mine blev dog ret hårde, ved du mon hvad jeg har gjort forkert?
Hej Maria, linket til squashbollerne virker ikke og kan ikke finde opskriften på Google. Kan du mon hjælpe? Har lige lavet Chia bollerne med stor succes ?. Pft.
Hilsen Julie
Hej.. Du skriver 200 grader, er det varmluft eller alm. ovn? Hilsen Prüsse
Jeg bager altid med varmluft 😉
Hej Maria
Jeg må prøve din opskrift. Det ser lækkert ud.
Kan du sige, hvor meget chia/vand, der svarer til et æg?
Venlig hilsen
Peder
Jamen de er også bare så gode de her boller.
1 spsk. chiafrø rørt med 3 spsk. vand svarer til 1 æg
Æv, min dej er helt smattet. Er det virkelig meningen at der skal så meget vand i? Jeg tænkte på at stoppe efter kun en smule, da vandet fra chiafrøene stadig var lidt flydende, selvom jeg havde ventet de 10 min. Men tænkte at der jo nok er en grund til det meget vand…eller kan det justeres, så det bare får konsistens af en almindelig bolledej?
Jeg har bagt disse boller utallige gange, og ja vand mængden er rigtig nok.
Der kan dog være STOR forkel på hvor hurtigt og hvor godt chiafrøene opsuger væsken.
Prøv evt. at tilsætte lidt flere chiafrø og lade det stå at trække i længere tid 😉
Kan man bruge hørfrømel i stedet for knuste hørfrø?
Jo det kan du godt, det er jo basically det samme jo 😉
Et spørgsmål mere: kan det passe det er 2 DL vand som de 2 SPSK chiafrø skal røres ud i? Synes ikke mit bliver særligt gele-agtigt. Er ny i denne form for bagning, så bær over med mig ?
Jo den er god nok med de 2 dl.
Men der kan være stor forskel på hvor meget de forskellige chiafrø suger til sig af væsken.
Tilsæt evt. lidt flere chiafrø hvis ikke konsistensen bliver rigtig i første omgang.
Gul eller grøn husk?
Det er vist den grønne der har samme strukrur som loppefrøskallerne.
Jeg bruger aldrig selv HUSK men bare det der hedder loppefrøskaller 😉
Den bedste opskrift til dags dato, tusind tak ? er vild med de her boller – og den sidder bare lige i skabet i første forsøg ?
Hvor er det bare SKØNT at høre !!!
Tusind tak for at dele din begejstring med mig 😉
Hejj
Kan man udskifte bagepulveret med gær?
Det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg desværre ikke give et kvalificeret svar på 😉
Kan man bruge mandelmel? Istedet for?
Det er jeg ikke sikker på ville blive et godt resultat, desværre …