Cremet grøntsagssuppe med miso, hvidløgsspirer & sunde vafler


Til dagens varmende suppe serverer jeg sunde vafler til istedet for brød. Del vaflerne i små hjerter og de bliver helt perfekte til at dyppe i suppen og til at skrabe de sidste dråber suppe op af skålen med.
Hvidløgsspirerne giver suppen smag og bid, men kan sagtens undlades hvis ikke du kan finde dem.

Lejligheden jeg bor i er gammel og utæt!

Her er bliver virkeligt koldt og den er svær at varme op fordi radiatorerne er noget så dumt placeret omme bag ved dørene og ikke som man plejer under vinduerne. Så når det blæser og regner udenfor må jeg ty til andre måde at få varmen på og her er suppe altid et godt svar. Bonusen ved sådan en suppe er den er en god måde at få ryddet ud i grøntsagsskuffen på og genialt til at få listet en masse grøntsager i sine børn op.

CREMET GRØNTSAGSSUPPE MED MISO & HVIDLØGSSPIRER:
– Hovedret til  2 personer / forret til 4 personer

350 g gulerødder, i grove tern
200 g søde kartofler, i grove tern
1 løg, fint hakket
1 fed hvidløg, fint revet
2 tsk. herbamere urtebolillon
7,5 dl vand
1 spsk lys miso* jeg har brugt Sweet White miso fra Clearspring
1/2 tsk. gurkemeje
1/4 tsk. stødt kardemomme
kokosolie til stegning

Hvidløgsspirer til servering.

* Miso kan sagtens undlades, den bidrager dog med umami smag og gør suppen ekstra lækker. Men suppen vil nu også blive ganske fantastisk uden.

FREMGANGSMÅDE:

Varm en gryde op til medium varme. Steg løget mørt her i og tilsæt så hvisløget og lad det stege med yderligere et par minutter.
Tilsæt krydderierne og steg dem med et minuts tid. Kom gulerødder og søde kartofler i gryden, vend det godt rundt og tilsæt så vand og bouillon. Læg låg på gryden og lad suppen små koge i 20 min.

Blend suppen jævn og cremet med en stavblender.
Tilsæt miso og blend igen.
Smag suppen til med salt. Både bouillion og miso er salte, så pas på når du doserer.

Server suppen i skåle eller dybe tallerkner, toppet med hvidløgsspirer og med sunde vafler til.



KIKÆRTEVAFLER MED NIGELLAFRØ:
– 3 hjerte vafler

2 dl. kikærtemel
2 dl. vand
1 tsk. salt
1,5 spsk nigellafrø

FREMGANGSMÅDE:

Mix alle ingredienserne sammen i en skål.
Tænd for vaffeljernet og lad dejen til vaflerne stå og samle sig imens vaffeljernet bliver varmt.

Fordel 1/3 af dejen i vaffeljernet, klik låget i og bag vaflen til lampen lyser grøn.
Tag den færdigbagte vaffel ud med en gaffel og læg den på en bagerist.
Gentag proceduren med resten af dejen.

FOTO & STYLING: Maria / Vanløse Blues
GREJ & GEAR: Bamix stavblenderTefal Snack collection vaffeljern Tryk på linket og se hvilke jeg bruger.
OPSKRIFT: Maria / Vanløse Blues
REGI: Wonki Ware