November salat med vaniljebagte pastinakker og mango

November salat med vaniljebagte pastinakker og mango

I denne lune november salat understreges pastinakkens naturlige sødme med vanilje og salaten bliver gjort lettere med masser af spinatblade.

November salat med vaniljebagte pastinakker og mangoNovember salat med vaniljebagte pastinakker og mangoNovember salat med vaniljebagte pastinakker og mango

November salat med vaniljebagte pastinakker og mango

Tænk det allerede er november!
Vi har taget hul på den første vintermåned og lige om lidt er det julemad, julegaver og julekonfekt, der fylder vores tanker.

Lige nu er vintervejret stadig mildt, og for at de skønne rodfrugtretter ikke skal blive alt for vintertunge endnu, har jeg mixet de bagte pastinakker med spinatblade.

Sådan kan jeg nemlig rigtig godt lide mine november salater.
Lune, men stadig lette.
Og vanilje glaceringen gør salaten sød og exotisk.

Istedet for vanilje, kunne kardemomme også bruges.
Det tror jeg bestemt også vil være super lækkert!

Kombiner det lune med det friske

Kombinationen af lunt og frisk gør det lækkert at spise salat uanset hvilken årstid det er og uanset hvad temperarurem siger udenfor.

Få inspiration til flere salater med den lækre kombination af lunt og frisk lige her:

Blomkålssalat med bagte løg og grønne linser
Grønkålssalat med kanelbagte gulerødder
Blomkålssalat med bagte rødbeder

Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?

Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

November salat med vaniljebagte pastinakker og mango

November salat med vaniljebagte pastinakker og mango
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Salat, tilbehør
Antal personer: 2-4 personer
Ingredienser
  • 100 g baby spinat
  • 500 g pastinak
  • 1 mango
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 spsk. kokossirup, eller anden flydende sødning
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 håndfuld cashewnødder
  • Salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
  2. Skræl pastinakkerne, skær dem i mundrette bidder, kom dem på bagepladen og vend dem med olivenolie, honning, salt og vaniljepulver.
  3. Sæt pladen i ovenen og bag dem i 20-25 minutter.
  4. Skyl og slyng spinaten og anret dem i en skål.
  5. Skær mangoen i tern og anret de let afkølede bagte pastinakker ovenpå spinaten.
  6. Top salaten med cashewnødder og evt. lidt frisk koriander.
  7. Server salaten som tilbehør til retter med masser krydderi fx. karry retter og du kan gør den mere fyldig ved at tilsætte kogte linser eller quinoa.