Pink Power Smoothie

Få et ordenligt skud energi fra en Pink Power Smoothie!
Den virker bedre end kaffe og smager dejlig frisk.

 

Smoothien er ikke sød som almindelige frugtbaserede smoothies, den bitre grape gør den frisk og lækker. Vil du gerne have din smoothie sød, så erstat evt. de frosne jordbær med frossen banan eller tilsæt lidt dadler eller anden sødning.

Når energiniveauet er lidt fladt her om eftermiddagen, kan jeg være tilbøjelig til at lave mig en kop kaffe, men tit resulterer det så i at jeg har svært ved at sove. Derfor fik jeg i dag lyst til at lave mig et skud energi i form af en pink power smoothie og bare farven gør da næsten en helt frisk, ikke?

Den smagte virkelig skønt og den gjorde mig top frisk – derfor skal du altså også lige have opskriften og inspirationen til en god energistarter til når energien mangler her sidst på eftermiddagen.

Pink Power Smoothie
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Smoothie
Antal personer: 1 stort glas
Ingredienser
  • 1 pink grape
  • 1 rødbede ca. 150 g
  • 2 dl frosne jordbær
  • Kernerne fra 1 granatæble ( gem evt. lidt til drys )
  • 5 cm ingefær - eller efter smag
  • Saften fra 1 lime
  • 1 dl vand
  • Evt. chiafrø og granatæblekerner til drys
Fremgangsmåde
  1. Skræl grapefrugt og rødebede og skær dem i grove tern.
  2. Kom alle ingredienser i blenderen og blend til smoothien er jævn og cremet.
  3. Hæld smoothien i glas og drys evt. med grantæblekerner og chiafrø.