Madpakkeboller – Veganske og glutenfrie

Der er nærmest intet der slår duften af nybagt brød! Den knasende lyd det siger når man sætter tænderne i den sprøde skorpe og smagen af det dejlige lune brød.

Sådan er disse boller ikke helt, men vi kommer godt nok tæt på og det er jeg ganske tilfreds med.
De er nemlig super gode, uanset hvad man kommer på, bare vælger at gnave af den eller dypper den i sin varme vintersuppe.

Uanset hvilken årsag der er til at brød, mel og andre glutenholdige ting ikke indgår i ens kost længere, så er man nødt til at gøre helt op med hvordan brød er. For uanset hvor hårdt man prøver, så bliver det bare aldrig det samme, som et nybagt brød fra bageren, eller egen oven for den sags skyld. Men det behøver ikke at være en dårlig ting, det syntes jeg ihvertfald ikke. Man må bare ikke sammenligne den slags brød med glutenfrie erstatninger eller ihvertfald ikke den slags jeg bager. Jeg går lidt ud i ekstremerne og bager boller af broccoli og nu også af bønner.

De har en helt anden konsistens og smag – men de smager stadig super godt og har en brød lignende konsistens, der gør at man kan bruge dem på samme måde som almindelige boller og det er det vigtigste for mig, så kan jeg sagtens leve med at både smag og konsistens er anderledes, bare det jeg får er lige så godt, på sin helt egen unikke måde, hvad siger du?

MADPAKKEBOLLER – Veganske og glutenfrie
– 9 boller

2 spsk. chiafrø
2 dl. vand

Pisk chaifrøene ud i vandet, lad det stå og trække i 10 min., til det bliver til en tyk gele.

240 g butterbeans, udblødte og kogte – svarende til 1 dåse, drænet vægt
2 dl mandelmælk eller vand
1 stor gulerod, groft revet
1 håndfuld baby spinat, fint snittet
3 tsk. bagepulver
100 g kikærtemel – kan erstattes af anden glutenfri mel eller alm. mel
30 g pofiber

Solsikkekerner til drys

FREMGANGSMÅDE:

Blend butterbeans, mandelmælk, bagepulver og salt til en jævn og ensartet konsistens.
Skrab det over i en skål med en dejskaber og rør gulerod og spinat i dejen.
Tilsæt chia geleen og rør det grundig sammen.
Kom kikærtemel i, rør det grundig ud og tilsæt så pofiber og rør dejen grundig sammen og fri for klumper.

Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.

Form dejen til 9 boller , drys dem med solsikkekerner og placer bollerne på bagepladen – sæt pladen i ovnen og bag dem i 30-35 min. Ovne bager meget forskellig så husk at holde øje med dem.

Når bollerne er færdig bagte, det er de når de føles lette og faste, placeres de på en bage rist hvor de skal afkøle.

Brug bollerne i madpakken med dit yndlings fyld.
Bollerne bør opbevares på køl og er desuden fryseegnede.

TIP: Se flere glutenfrie boller her:

CHIABOLLER
Broccoliboller
Blomkålboller
Gulerodsboller
Squashboller
Græskarboller
Hasselnøddeboller

FOTO & STYLING: Maria / Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria / Vanløse Blues