Hjemmelavede forårsruller og sort rissalat

Hjemmelavede forårsruller og sort rissalat

80´erne har ringet – de siger at forårsrullerne er tilbage!

Og her mener jeg altså ikke dem fra Daloon, der ligger der helt trist i frysedisken.
Nej det skal selvfølgelig være af den hjemmelavede slags.

Hjemmelavede forårsruller og sort rissalat!
Du vil blive overrasket over hvor nemt det er og hvor pokkers godt de smager.


Hjemmelavede forårsruller og sort rissalatHjemmelavede forårsruller og sort rissalatHjemmelavede forårsruller og sort rissalat

Fra frysedisk til hjemmelavet

Da jeg var barn fandtes der kun én slags forårsruller.

Og det var altså ikke de hjemmelavede….
Nej, det var dem fra skam dem fra Daloon, der meget bekvæmt lå i frysedisken.
Klar til en tur i den gyldne brød …

Dengang, kunne jeg slet ikke forestille mig, at forårsruller var noget man selv kunne lave.
Lige som dressing også var noget, der kom i flasker. Ja så var forårsrullerne altså dem fra frysedisken …

Men som du nok allerede har gættet, er sagen lidt noget andet idag.

Nu er både dressing og forårsruller noget jeg laver selv.
Og måske du nu også har lyst til at kaste dig over projektet?

Hjemmelavede forårsruller og sort rissalat

At lave hjemmelavede forårsruller er overraskende nemt.

Den eneste lille udfordring, der er ved at lave hjemmelavede forårsruller, er at man lige skal forbi en kinesisk købmand for at få fat i forårsrulledejen,

Men når det er på plads, så er det sådan set bare at stege fyldet og rulle derudaf….

Du kan sammenligne det lidt med at lave pandekager.
Den første kikser altid 
Når først du har fået fornemmelsen af papiret og hvor meget fyld, der kan kommes i.
Ja, så er det faktisk super nemt.

Og lækkert!
Ikke mindst!

Og jeg tror ikke du vil købe færdiglavede forårsruller igen!

Sprøde eller friske?

Om det er enten eller, eller begge dele …
Det må være helt op til dig.

Ja, jeg har ihvertfald svært ved at vælge.
Hvis du også har det, er der her masser af inspiration til både friske og sprøde ruller.

Friske forårsruller med masser af grønt og skønne dips
Friske forårsruller med sriracha tofu
Marokkanske forårsruller

Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.

Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Hjemmelavede forårsruller og sort rissalat
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Vietnamesisk
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 14 ark forårrulle dej (kan købes på frost i de asiatiske købmænd)
  • 1 lille hvidkål, fint snittet
  • 1 stort løg, i tynde skiver
  • 2 fed hvidløg, fint revet
  • 4 store gulerødder, groft revet
  • 1 rød peberfrugt, i tynde strimler
  • 4 portobellosvampe, i skiver
  • Kokosolie til stegning
  • 4-6 spsk. tamari (glutenfri soya)
  • 2 tsk. kokossukker
  • 1 tsk. urtesalt
  • SORT RISSALAT:
  • 100 g sorte ris ( kan erstattes af quinoa )
  • 200 g edamamebønner, afbælgede og optøede
  • 2 store gulerødder, i tern
  • 1 rød peberfrugt, i tern
  • 1 mango, i tern
  • 1 agurk, fri for kerner i halve skiver
  • 1 lille rødløg, fint hakket
  • 2 spsk. ristede sesamfrø
  • DRESSING:
  • 6 spsk. risvineddike
  • 2 spsk. tamari (glutenfri soya)
  • 2 tsk. kokossirup
  • 2 spsk. fint revet frisk ingefær
  • 1 fed hvidløg, fint revet
  • 2 spsk. sesamolie
  • 1 spsk. ristet sesamolie
Fremgangsmåde
  1. Alt efter hvor stor din pande eller wok er kan det måske være nødvendigt at stege det over et par gange. Panden skal kunne holde varmen så det steger og ikke koger.
  2. Varm en stor wok/pande op til medium/høj varme tilsæt kokosolien og steg løget mørt heri i ca. 5 min. rør i det undervejs, tilsæt hvidløg og steg det med i 1 min.
  3. Tilsæt portobello svampe og steg dem med til de er møre og væsken er fordampet.
  4. Tilsæt hvidkålen og steg det med i 5-7 min og tilsæt så gulerødder og peberfrugter og lad det steg med i et par minutter.
  5. Tilsæt sukker, urtesalt og tamari og steg det til alt væsken er absorberet. Det tager ca. 2-3 min.
  6. Tag panden af varmen og lad det køle lidt ned.
  7. Læg et ark forårsrulle dej foran dig med det ene hjørne pegende imod dig.
  8. Læg 2 spsk. fyld nederst på papiret imod dig, fold spidsen over og rul en omgang, fold så hjørnerne ind over midten fra begge sider og rul så færdigt og læg forårsrullen på samlingen.
  9. Der er mange metoder til hvordan en forårsrulle lukkes, nogle bruger vand, andre en melkilster og nogle bruger olie. Jeg syntes det fungerer fint hvis man bare lægger rullen på samlingen.
  10. Pensel rullerne med lidt sesamolie.
  11. Hvis du har en actifry lægger du 4 stk. i snacking kurven og giver dem 5 min og gentager til der ikke er flere tilbage.
  12. Forårsrullerne kan også tilberedes i en oven. Læg forårsrullerne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader i 10 til 15 minutter eller til rullerne er gyldne og sprøde.
  13. Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og smag den til med surt, sødt og salt.
  14. Kog de sorte ris efter anvisningen på posen. Så snart risene er færdige vendes de med 1 spsk. af dressingen. Lad dem køle ned.
  15. Vend de kogte sorte ris sammen med alle de øvrige ingredienser og tilsæt lidt dressing ad gangen. gem resten til at dyppe forårsrullerne i.
  16. Server forårsrullerne med resten af dressingen til salaten eller brug disse dips hvis du kun laver forårrullerne.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem