Marokkansk gulerodssalat med kikærter, rosiner og masser af krydderurter

Marokkansk gulerodssalat med kikærter, rosiner og masser af krydderurter

Giv din råkost en smagseksplotion og gør som de gør i mellemøsten – brug krydderurterne som en ingrediens og ikke bare som en smuk garniture. Udover at se smukt ud, så smager det noget nært himmelsk!

Marokkansk gulerodssalat med kikærter, rosiner og masser af krydderurterMarokkansk gulerodssalat med kikærter, rosiner og masser af krydderurter

 

Jeg er afhængig af at bruge krydderurter i min madlavning. Jeg syntes de giver min madlavning det sidste prik over i´et. Både når det kommer til det visuelle, men så bestemt også til smagen.

Jeg køber altid mine krydderurter i store bundter – de er billigere end dem i potter og så smager de også af meget mere. Jeg opbevarer dem i en lynlåspose i køleskabet, på den måde kan de holde sig i min. en uge helt uden at blive kedelige og slatne.

Når jeg bliver interwievet i forbindelse med udgivelsen af Geniale Grøntsager eller i forbindelse med mit arbejde her på bloggen, så bliver jeg tit spurgt om hvad min livret er.
Og det spørgsmål er mig nærmest umuligt at svare på – sidst beskrev jeg det som at det ville være det samme som at skulle vælge imellem hvilket af sine børn man elsker mest ….
Det er selvfølgelig sat helt på spidsen og jeg laver naturligvis bare sjov.
Men som madblogger, der lever af at lave mad, så kan jeg umuligt vælge bare en ret.
Men jeg kan vælge et yndling verdens køkken og har du fulgt med her længe så ved du at jeg er vild med det marrokanske køkken. Alle de friske grøntsager, krydderier og ikke mindst krydderurter – jeg ELSKER det!
Så denne salat kan man sige er essencen af min livret, den indeholder nemlig alle de ting jeg holder aller mest af.

Marokkansk gulerodssalat med kikærter, rosiner og masser af krydderurter

Marokkansk gulerodssalat med kikærter, rosiner og masser af krydderurter
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfree
Ret: marokkansk
Antal personer: 2-4 personer
Ingredienser
  • 500 g gulerødder
  • 240 g udblødte og kogte kikærter, svarende til 1 dåse, drænet vægt
  • 1 dl hakkederosiner ( andre tørrede frugter kan også bruges fx. dadler, figner eller abrikoser )
  • 1 dl ristede solsikkekerner
  • 2 spsk. ristede sesamfrø
  • kokosolie til stegning
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • salt og peber
  • 2 spsk. fint hakket bredbladet persille*
  • 2 spsk. fint hakket koriander*
  • 2 spsk. fint hakket mynteblade*
  • 2 spsk. fint hakket frisk oregano*
  • Kernerne fra ½ granatæble
  • Dressing:
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk limesaft
  • 1 spsk ristet sesamolie
  • 1 tsk. kokossirup ( kan erstattes af anden sødning )
  • Salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og smag den til med salt og peber.
  2. Varm en pande op til medium varme.
  3. Tilsæt kokosolie og steg kikærterne gyldne og sprøde heri i ca. 5 min.
  4. Tilsæt alle krydderierne, vend det godt rundt og steg i ynderligere 5 min.
  5. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver evt. på et mandolinjern.
  6. Kom gulerødderne i en skål sammen med dressing, rosiner, ristede frø og kerner og de stegte kikærter og vend til sidst de fint hakkede krydderurter i salaten.
  7. Anret salaten i en skål eller på et fad og drys granatæblekernerne henover.

GemGem