Bagte auberginer med oliventapanade

Bagte auberginer med oliventapanade

Bagte auberginer med masser af hjemmelavet oliventapanade.

Anrettet smukt med søde tomater, rucola og quinoa.
En lækker lille ret i sig selv, men kan også bruge som tilbehør til salater og andet godt.

Bagte auberginer med oliventapanadeBagte auberginer med oliventapanade

Lækre oliven

Jeg er vild med oliven – især de store lækre kalamata oliven.
Jeg har desværre bare en dum tendens til at glemme at bruge dem.

Men for et par uger siden fik jeg leveret en frokostkurv med alverdens lækkerier i, deriblandt et glas økologisk oliventapanade.

Det mindede mig om hvor meget jeg elsker oliven og glasset, det blev tømt på ingen tid.
Men jeg var slet ikke færdig med oliven endnu.

Jeg kunne selvfølgelig bare have købt mig et glas tapanade, men jeg skulle da lave det selv.
Man skal ikke undervurdere glæden ved hjemmelavet og det tager forbavsende kort tid at lave.
Jeg mener, alt skal jo bare i foodprocessoren og så wroooom, så er der tapanade !

Bagte auberginer med oliventapanade

Bagte auberginer med oliventapanade er et utroligt lækker match.
Sammen med rucola, quinoa og tomater bliver det til en hel ret i sig selv.

Du kan selvfølgelig også sagtens server det som tilbehør sammen med en masse lækre salater.
Her ville jeg istedet skære auberginerne i skive og anrette dem som små delikate hapsere.

Bagte auberginer med oliventapanade

Bagte auberginer med oliventapanade
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Antal personer: 2 personer
Ingredienser
  • 2 dl. kogt quinoa - eller ca. halvdelen ukogt
  • 1 aubergine
  • Olivenolie
  • Salt og peber
  • 100 g rucola
  • 150 g cherry tomater eller san marzano tomater
  • 6 spsk. oliventapanade - find opskriften nedenfor
  • 2 spsk. fint hakket bredbladet persille
  • 2 spsk. ristede solsikkerner
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Skyl auberginen, del den på langs og skær et diagonalt mønster i med en skarp, spids kniv.
  3. Pensel dem dem olivenolie og krydr med salt og peber.
  4. Kom auberginerne i et ovnfast fad og bag dem i 25-30 minutter. Det skal være helt møre.
  5. Skyl og slyng rucolaen og fordel den på 2 tallerkner.
  6. Vask tomaterne og skær dem i kvarte.
  7. Anret quinoa ovenpå rucolaen og placer auberginerne ovenpå, smør godt med oliventapanade på hver aubergine.
  8. Fordel tomaterne på begge tallerkner og drys med persille og ristede solsikkekerner.
  9. Server evt. mere oliventapanade til.

Bagte auberginer med oliventapanade
Oliventapanade
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: tapanade
Antal personer: 2,5 dl
Ingredienser
  • 250 g kalamata oliven - uden sten
  • 250 g grønne oliven - uden sten
  • 1 spsk. kapers
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. timian
  • 2 spsk. citronsaft
Fremgangsmåde
  1. Kom alle ingredienser i foodprocessorens lille skål og blend det helt jævnt og cremet.
  2. Det er ikke nødvendigt at tilsætte salt, både kapers og oliven er salte.
  3. Kom tapanaden på et rent glas med låg og opbevar det i køleskabet.
  4. Oliventapanaden holder sig min. en uges tid i køleskabet.

 

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem