
Grøn blomkålssuppe med sprøde grønkålschips og ristede kerner er en ualmidelig lækker kombination.
Cremet suppe.
Knasende chips.
Krydrede kerner.
En mundfuld af lækkerhed, der både er nemt og hurtigt at lave.




Og det er fordi der også er grønkål i suppen.
Er det ikke sådan man siger?
Grøn blomkålssuppe med sprøde grønkålschips og ristede kerner
Jeg er ret så vild med grønkål, derfor skulle der både grønkål i suppen og en sprød grønkålschip oven på.
Det giver et dejligt saltet knas til suppen.
De er fantastiske !!!!
Du må endelig ikke springe dem over.Portionen er større end til suppen her, men det er fordi de er så gode, at du kommer til at ville drysse dem på alt bagefter.Derfor har jeg med vilje lavet portionen stor nok, så der nogle tilbage til salaten eller hvad du ellers kan finde på at drysse dem på.
Men mulighederne er derudover, nærmest uendelige!
Sunde flydende sager
Uanset om du vælger en suppe, smoothie eller juice, så er det tre geniale måder at få et solidt skud grøntsager og vitaminer på.
Og her har du lidt inspiration til hvordan de skal blendes.
Eller juices …
Grøn smoothiebowl med spinat, tahin og friske figner
Sød kartoffelsuppe med æble-avokado topping
Immunforsvarsbooster
Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…
Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

- 1 blomkål, i mindre buketter
- 2 store håndfulde grønkål - uden stok, groft hakket
- 1 løg, fint hakket
- 2 fed hvidløg, fint revet
- Olivenolie til stegning
- 8 dl. grøntsagsbouillon
- ¼ tsk. muskatnød - gerne frisk revet
- 1-2 spsk. citronsaft
- Flagesalt
- SPRØDE GRØNKÅLSCHIPS:
- 2 store håndfulde grønkål - uden stokken
- 1-2 spsk. olivenolie
- 1 tsk. flagesalt
- RISTEDE KERNER:
- 2 dl solsikkekerner
- 1 tsk. røget paprika
- 1 tsk. paprika
- 1 tsk. flagesalt
- 1 tsk. olivenolie
- 1 tsk. kokossirup ( kan undlades )
- Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bagplade.
- Kom blomkålsbuketterne på bagepladen og vend dem med olivenolie og salt.
- Sæt pladen i ovnen og bag dem i 20-25 min, til de er gyldne og møre.
- Tag pladen ud af ovnen og skru temperaturen ned til 150 grader.
- Gå nu igang med at lave grønkålschipsene.
- Riv grønkålsbladene groft fra hinanden. Kom dem på bagepladen med bagepapir og vend dem med olivenolie og salt.
- Sæt bagepladen i den 150 grader varme ovn og bag grønkålschipsene sprøde - det tager ca. 10-15 min.
- Varm en gryde op til medium varme, tilsæt olivenolie og steg løget heri i 5 min.
- Tilsæt fint revet hvidløg og steg i yderligere 1 min.
- Tilsæt de bagte blomkålsbuketter og grøntsagsbouillon, bring det i kog, skru ned til lav varme og lad suppen simre i 10 min. Tilsæt grønkålen og kog suppen i yderligere 10 min.
- På en varm, tør pande ristes solsikkekernerne gyldne, vend rundt i dem undervejs, så de ikke brænder på.
- Tilsæt olivenolie, paprika, røget paprika og salt og vend det godt rundt.
- Skru ned for varmen, tilsæt kokossirup og vend det rundt igen.
- Hæld de ristede kerner over i en skål og lad dem køle af.
- Blend suppen helt jævn og cremet med en stavblender.
- Smag suppen til med muskatnød, citronsaft og salt.
- Anret suppen i skåle eller dybe tallerkner. Top med grønkålschips og ristede kerner.
Wow den suppe ser fantastisk ud! Tænker den muligvis kommer på bordet i aften! 🙂
Tak for sidst – det var hyggeligt at møde dig ved et lidt mindre blogger-arrangement!
Hav en dejlig dag!
KH Amanda // http://www.theawayblog.wordpress.com
Tak Amanda – den er altså også bare helt fantasisk den suppe! lad mig endelige høre hvad du syntes om den hvis den kommer på bordet i aften 😉
Selv tak for sidst, ja sådan nogle mindre events er nu hyggeligst 😉
Du må også have en dejlig dag!
kh Maria
Tak for alle dine gode opskrifter, der virkelig er inspirerende.
Er det muligt på din side at lave et link til print ?
På min pc kan jeg kun printe 1 side ud og det er som oftest kun et billede.
På forhånd tak
Hej Dorte,
Tak for de rosende ord! Det gør mig super glad!
Bloggen kommer snart til at få nyt design og en print funktion kunne måske godt blive inplementeret 😉
God dag,
kh Maria
Ser lækkert ud! Jeg elsker blomkål og grønkål. Kan du anbefale en god grønsagsbouillon? 🙂
Blomkål og grønkål er også bare SÅ godt!
ja jeg bruger en grøntsagsbouillon fra Herbamare – den er på dåse og er helt uden alt muligt mærkeligt og smager vidunderligt!