Quinotto med grønkål, svampe og ristede hasselnødder

Quinotto med grønkål, svampe og ristede hasselnødder
Quinotto med grønkål, svampe og ristede hasselnødder.
Quinotto?

Ja, altså ristotto på den sunde måde, med quinoa istedet for ris og unden ost, smør og hvidvin.

Men kan man så overhovedet kalde den en “otto”?
Og smager den så egentligt at noget?

Nej måske ikke og OMG JA !!!

Quinotto med grønkål, svampe og ristede hasselnødderQuinotto med grønkål, svampe og ristede hasselnødder

Quinotto med grønkål, svampe og ristede hasselnødder

Quinotto med grønkål, svampe og ristede hasselnødder er en selvopfunden titel, i mangel af bedre.

Så måske vi bare skal kalde det for en hverdagsotto?
Eller måske bare quinoa med grønkål, svampe, krydderurter og ristede hasselnødder?
Men quinotto lyder bare så meget sejere ikke?

Og vi har altså at gøre med en helt igennem fanstisk ret, med masser af saft, kraft og smag.
Bestemt en hæderlig hverdagsudgave af en quinotto.

Umamismag og oversete krydderier

Stegte svampe giver retten umamismag.
Og de mange forskellige tørrede krydderurter giver så meget smag til retten, at det ikke bliver til en tør, trist og alt for “sundhedsficeret” udgave den en klassiske risotto.

Har du ikke tørret merian og salvie på din krydderihylde, så kan du sagtens lave retten uden.
Men jeg vil virkelig anbefale dig at købe et par dåser af de skønne, og måske lidt oversete krydderurter.
De smager intet mindre end fantastisk!

Vindunderlige quinoa

Quinoa kan man altid finde hjmme hos mig.
Både i kogt og ukogt tilstand.
Fordi anvendeligheden er uendelig, på hver deres måde.
Få mere inspiration til at bruge quinao på mange forskellige måder her:

Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.

Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Quinotto med grønkål, svampe og ristede hasselnødder

Quinotto med grønkål, svampe & ristede hasselnødder
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Aftensmad
Antal personer: 4 protioner
Ingredienser
  • 2 dl. quinoa - ukogt
  • 4 dl. grøntsagsbouillon
  • 1 tsk. flagesalt
  • 300 g grønkål, uden stokke - groft hakket
  • 250 g portobello svampe, i skiver ( alm. champignoner kan også bruges )
  • 1 rødløg, groft hakket
  • 2 fed hvidløg, fint revet
  • 1 rød peberfrugt, i tern
  • 1 tsk. tørret timian
  • ½ tsk. tørret rosmarin
  • ½ tsk. tørret merian
  • ½ tsk. tørret salvie
  • Olivenolie til stegning
  • Flagesalt og peber
  • Groft hakkede ristede hasselnødder til drys
Fremgangsmåde
  1. Skyl quinoaen grundig og kog den i 15-20 min. i grøntsagsbouillon og salt. Væsken skal være helt absorberet.
  2. For at quinoaen skal være fluffy og ikke sammenklisteret, så rør i den med gaffel istedet for en ske.
  3. Varm en stor pande eller gryde op til medium varme, tilsæt olivenolie og steg løget heri i 4-5 min.
  4. Tilsæt hvidløget og steg det med i yderligere 1 min.
  5. Tilsæt svampe og peberfrugt og steg dem med til væsken fra svampene er helt fordampet.
  6. Tilsæt alle krydderurterne, salt og peber, vend det godt rundt og tilsæt grønkål og grøntsagsbouillon. Vend det godt rundt og lad grønlålen falde sammen og væsken fordampe.
  7. Tilsæt den kogte quinoa, vend det rundt så quinoa og grøntsager bliver godt fordelt.
  8. Anret quinottoen i skåle eller dybe tallerkner og drys med hakkede, ristede hasselnødder.
  9. Spis retten alene eller lav nogle vegetar frikadeller til som tilbehør.
  10. Du kan også gøre retten mere fyldig ved at tilsætte udblødte og kogte kikærter eller andre bønner.

 

GemGem