Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen.
Hav A L T I D hummus i dit køleskab!
Udover at være mega skøn at dyppe sine grøntsagsstave i eller bruge som smørrelse i en sandwich, så kan nogle generøse spiseskefulde hummus, gøre en simpel og hurtig salat til en mættende og lækker salat.
En salat kun bestående af salatblade, tomat og agurk kan ikke holde en mæt i ret mange minutter.
For at en salat skal være mættende er det vigtig at tilsætte proteiner og sunde fedstoffer.
I denne salat er kommer proteinerne fra både hummus, quinoa og mandler og de sunde fedstoffer kommer fra avokadoen, mandlerne og sesamfrøene, alt i alt en super sund og mættende salat.
Så altså denne salat her, skal nok holde dig mæt til et godt stykke hen ad eftermiddagen.
Og den lille eftermiddagssult kan du fx. tilfredsstille med grøntsagsstave dyppet i hummus – fordi man kan aldrig få for meget hummus vel?
- 100 g frisk spinat
- 2 dl kogt quinoa ( kan erstattes af ris, bulgur, boghvedekerner osv. )
- 1 moden avokado, i skiver
- 1 bakke solsikkespirer, eller andre spirer
- 250 g cherry tomater, i kvarte
- 2 dl ærter, friske eller fra frost
- 4-6 store spsk. hummus
- 4 spsk. ristede sesamfrø og mandler
- Skyl og slyng spinaten grundigt.
- Fordel spinaten i 2 skåle.
- Fordel portionsvis de øvrige ingredienser rundt langs kanten i skålen, placer hummusen i midten og drys med ristede sesamfrø og mandler.
- Server salaten sådan og vend det sammen ved bordet når den skal spises.
- Salaten er god til frokost, også til at tage med.
- Kom hummusen i bunden af et stort glas med låg, læg så lag vist alle de øvrige ingredienser ovenpå. Slut med spinaten, der ellers bare vil falde sammen og blive trist og kedelig.
Hvor er det fedt at følge med i din blog! Især som nybegynder veggie, stor hjælp til at få indblik i hvor alle de gode næringsstoffer kommer fra. Tak til dig for det 🙂 Tåler pt ikke kikærter, soya, ærter og heller ikke avocado så godt. Kan du anbefale en erstatning til at lave hummus alligevel, og en fedt erstatning for avocado? (andet end nødder/kerner?) 🙂
Hvor er det skønt at høre du kan finde god inspiration her hos mig, det er jeg så glad for at høre!
Er der andre bønner du godt kan tåle?
Fordi du kan sagtens erstatte kikærterne med andre bønner, butterbeans fx. og avokadoen kan du jo bare undlade og bruge lige præcis de nødder eller kerner som du bedst kan lide. 😉