Uforglemmelig thaisalat og veganske thai spyd

Uforglemmelig thaisalat og veganske thai spyd

Der er en grund til at denne salat hedder uforglemmelig – den er nemlig intet mindre end uforglemmelig god!

Salaten er ret simpel, det er i dressingen hele forskellen ligger.
Den.er. SÅ.lækker !
Perfekt balance imellem alle smagsnuancerne og er lige tilpas spicy.

Mængden af dressing er større end til én salat, og heldigvis for det,
Du har nemlig lyst til at lave salaten igen allerede imorgen …

Uforglemmelig thaisalat og veganske thai spydUforglemmelig thaisalat og veganske thai spyd

Uforglemmelig thaisalat og veganske thai spyd

De veganske thai spyd jeg serverer til salaten, burde også hedde uforglemmelige thai spyd,

Men jeg tænkte jeg hellere måtte spare lidt på adjektiverne.
Men de er altså også u-for-glem-me-lige  gode !!!

Galt eller genialt?

Hver eneste gang jeg bruger soya produkterne, bliver jeg lige forbavset over, hvor meget det minder om kød.
Det kan man så diskutere, om er galt eller genialt …

Men hvis nu du skal overbevise en kødspiser om, at spise vegansk eller vegetarisk, faktisk er møg lækkert.
Og altså ikke kun handler om tofu og selleribøffer.
Så start her, med thaisalat og thaispyd.
Jeg vil næsten gå så langt at sige, jeg garantere succes her!

Prøv og lad mig høre om det virkede…

Uforglemmelig thaisalat og veganske thai spyd

Uforglemmelig thaisalat
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Thai
Antal personer: 4 prsoner
Ingredienser
  • 1 spidskål
  • 1 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 4 gulerødder
  • 3 spsk. fint hakket basilikum
  • 3 spsk. fint hakket mynte
  • 3 spsk. fint hakket koriander
  • 75 g groft hakkede cashewnødder
  • 5-6 spsk. uforglemmelig dressing - se opskrift nedenfor
Fremgangsmåde
  1. Snit spidskålen fint på et mandolinjern og skær peberfrugten i tynde strimler.
  2. Riv gulerødder og squash i lange strimler med en juliennestrimler eller riv dem groft.
  3. I en stor skål vendes grøntsagerne med dressing og krydderurter.
  4. Anret salaten i en serveringsskål eller på et fad.
  5. Lige inden servering drysses der med lidt frisk koriander og cashewnødderne.

 

Uforglemmelig thaisalat og veganske thai spyd

Uforglemmelig dressing
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Dressing
Antal personer: 2 dl
Ingredienser
  • Saften fra ½ citron
  • Saften fra 1 lime
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 1 spsk. karry
  • 2 spsk. tamari - glutenfri soya
  • 2 spsk. sesamolie
  • 1 spsk. kokossirup eller anden sødning
  • 2 fed hvidløg, fint revet
  • 3 cm frisk ingefær, fint revet
  • ⅛ tsk. cayennepeber
Fremgangsmåde
  1. Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med surt, sødt og salt.
  2. Kom dressingen på et rent glas med låg og opbevar det i køleskabet.
  3. Dressingen kan holde sig i min. 1 uge.

 

Uforglemmelig thaisalat og veganske thai spyd

Veganske thai spyd
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: thai
Antal personer: 16 stk
Ingredienser
  • 125 g lys Soy4you granulat
  • 2 dl kokosmælk
  • 2 dl. vand
  • 2 tsk. flagesalt
  • 2 spsk. knuste hørfrø + 6 spsk. vand, rørt sammen og trukket i 10 min
  • 2 tsk. rød karrypasta
  • 1 lille løg, fint revet
  • 2 fed hvidløg, fint revet
  • 1 spsk. fint revet ingefær
  • 1 spsk. nigellafrø
  • 1 rød chili, fint hakket uden kerner
  • 2 spsk. loppefrøskaller
  • 1 spsk. kokosfibermel
  • Sesamolie til pensling
Fremgangsmåde
  1. I en gryde varmes kokosmælk, vand og salt op til det er lunt. Tilsæt soya granulat og lad det trække i 5 min.
  2. Rør alle de øvringe ingredienser sammen til en fars og lad det samle sig i 10 min.
  3. Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
  4. Form farsen til 16 små aflange kødboller og sæt dem på spyd.
  5. Placer dem på bagepladen og pensel dem med sesamolie
  6. Sæt planden i ovnen og bag dem i 20 min. Skru temperaturen op på 225 grader og giv dem yderligere 5 min.
  7. Server spydene til den uforglemmelige thaisalat, og har du rester tilbage er de gode i madpakken dagen efter.

 

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem