DIY: Lav din egen snaps til sommeres cocktails

// ANNONCE //
Jeg kender en skotte der hedder McArine…..

Gamle McArine har et hjemmebrænderi han brænder selv sin whisky tolderne siger McArine ikke må 
men det vil McArine sgu’ da skide på.  
Dén sang, har de sidste par dage, kørt rundt i hovedet på mig.
Årsagen til det er, at jeg har lavet 2 forskellige økologiske snapse med Basis-Snaps fra Aalborg Akvavit.

Det her er nu heldigvis ganske lovligt, ganske nemt og ret så sjovt at lave sin helt egen customised snaps, med lige præcis de ingredienser du kunne forestille dig at komme i.

Nu sidder du måske og rynker på næsen og tænker, puh snaps alligevel?
Det smager jo af kommen og bør kun drikkes af familien ældre medlemmer til diverse årlige højtider.

Snapsen, der smager af kommen, er den klassiske Rød Aalborg snaps og ja den er måske ikke så top moderne og lækker. Men faktisk er det blot én måde at smagssætte den neutrale snaps på og med den nye Basis-Snaps har du altså nu mulighed for at lave din helt egen smagskombination og slipper derfor at skulle kløjs i kommen varianten.
Basis-Snapsen er økologisk og er på den måde totalt med på beatet i forhold til hvad der hitter, og dét er især økologi og customised ting.

Jeg har som den gamle McArine, selv været igang med hjemmebryggeriet og har lavet 2 forskellige og top moderne og lækre snapse ud fra mine yndlings smage.

Find opskrifterne på mine varianter nedenfor og find mere inspiration på Aalborg Akvavit.

 

 

Kokos-Mynte-Lime Snaps
 
Forfatter:
Opskrifts type: Cocktail
Antal personer: 50 cl.
Ingredienser
  • 1 glas Aalborg basis snaps
  • 5 stilke mynte
  • 2 spsk. grovt revet frisk kokos
  • Vandet fra 1 kokosnød
  • saft og fint revet skal fra 1 økologisk lime
Fremgangsmåde
  1. FREMGANGSMÅDE:
  2. Dyp mynte stilkene i kogende vand i 1 sekund, for at fjerne evt. snavs.
  3. Slå hul i toppen af kokosnødden, der hvor der er fordybninger. Hæld vandet fra kokosnødden igenne en si ned i basissnapsen.
  4. Fjern den hårde skal på kokosnødden og riv kokoskødet så du har 2 spsk. - resten af kokosnødden kan du opbevare i køleskabet.
  5. Kom de resterende ingredienser i basis snapsen, sørg for at myntestilkene er helt dækket af snapsen, sæt låget på og stil den et mørk og køligt sted.
  6. TRÆKKETID:
  7. Snapsen skal trække et mørkt og køligt sted i 3 dage.
  8. Filtrer derefter mynte, kokos og limeskal fra igennem en si og hæld derefter snapsen på rene og skoldede flasker opbevares på køl.
  9. Snapsen kan nu nydes som et koldt shot til med limebåde til, lidt ala et tequila shot eller bruges i en lækker kold sommerdrink fx. en Frozen Pina Colada




MOCHA-CHOKO-KANEL SNAPS
 
Antal personer: 50 cl
Ingredienser
  • 1 glas Aalborg basis snaps
  • 0,5 dl kaffebønner
  • 0,5 dl kakaobønner
  • 4 kanelstænger
  • 2 tsk. kokossukker
Fremgangsmåde
  1. Kom alle ingrediensern direkte i basis snapsen.
  2. Sæt låget på og til det et mørkt og køling sted.
  3. TRÆKKETID: Snapsen skal trække et mørkt og køligt sted i 3 dage.
  4. Filtrer derefter kaffe, kakao og kanelstænger fra igennem en si og hæld derefter snapsen på rene og skoldede flasker.
  5. Snapsen kan nu nydes som et shot til fx. kaffen og yndlings brownien eller bruges i en Frozen White Vegan Russian