Kolde sommer forfriskninger: Sangria og hjemmelaves is

Sangria og hjemmelaves is
// Indeholder reklame //

Sommeren og hedebølgen er kommet til Danmark og det kalder på kølige forfriskninger.

Hjemmelavede veganske ispinde og en frisk sangria er derfor lige sagen når solen står højt og alt man har brug for er noget koldt og lækkert.

Sangria og hjemmelaves is

Sommer i Danmark

Hvorfor er det lige at det hersens vejr altid skal være enten eller?

Jeg mener, enten er det gråvejr og slet ikke sommerligt eller også er det som nu, hedebølge.

Tænk lige på hvor mange dage med bare ganske almindeligt godt dansk sommervejr vi ville have, hvis det kunne sprede sig lidt ud?

Nå jeg skal slet ikke brokke mig, jeg er bare så dårlig til denne her varme.

Det er som om mine muskler smelter i varmen og efterlader mig slap og energiforladt.
Så i disse dage er jeg altid på udkig efter skygge, kolde forfriskninger og fantastisk aircon…

Sangria og hjemmelaves is

Et sted hvor man kan finde både skygge, aircon og et slaraffenland af delikate sager til at kunne lave (eller købe) kolde forfriskninger, er i kælderen under Magasin, hvor Mad & Vin befinder sig.

Mad & Vin er stedet hvor du udover at blive kølet ned, kan finde alt hvad hjertet begærer.

Hylderne er fyldte med lækre og inspirerende råvarer og efter en meget varm dag i sidste uge hvor Alma og jeg havde været turister i egen by, hoppede vi en tur i skyggen i Mad & Vin for at købe ind til kolde forfriskninger.

Det blev til hjemmelavede ispinde til Alma og en kold og forfriskede sangria til mig og opskrifterne på det hele får du her.

Sangria og hjemmelaves is

INGEFÆR-LIME SANGRIA
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Cocktail
Antal personer: 2 liter
Ingredienser
  • 1 flaske rødvin
  • 2 flasker Ginger Beer - fx. Fentimans
  • 1 dl. vodka
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 3 økologiske appelsiner, i skiver
  • 3 økologiske lime, i skiver
  • Isterninger og danskvand til servering
Fremgangsmåde
  1. Kom mynte, lime og appelsin i en stor skål eller i en drink dispenser.
  2. Tilsæt rødvin, Ginger Beer og vokda og lad det trække min. 5 timer, men gerne længere.
  3. Fyld et glas op med isterninger, fyld glasset ¾ op med sangria og top med danskvand og
  4. nyd sangriaen som en kølig forfriskning på en varm sommer dag.

 

Sangria og hjemmelaves is

KOKOS-INGEFÆR ISPINDE MED KIRSEBÆR & MINT CHOKOLADE
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Is, Dessert
Antal personer: 6
Ingredienser
  • 3 modne bananer
  • 160 ml kokosmælk
  • 18 kirsebær uden sten, halveret
  • 5 cm ingefær
  • 40 g mørk chokolade med mint fx. Seed & Been 72 % ekstra dark mint, groft hakket
  • 45 g mørk chokolade med mint til overtræk
  • Nicholas Vahé ispinde forme - kan købes i Mad & Vin
Fremgangsmåde
  1. Bananer, kokosmælk og ingefær kommes i en blender og blend det helt jævn og cremet.
  2. Tilsæt hakket chokolade og giv det et par puls så chokoladen forsigtigt fordeles.
  3. Kom 6 halve kirsebær i hver form og fyld op med kokosblandingen.
  4. Sæt låg på og stik ispindene i.
  5. Sæt formene i fryseren og frys dem i min. 6 timer, men gerne dagen over.
  6. Smelt overtræks chokoladen over et vandbad og dyp ispindene heri.
  7. Drys evt. med lidt hakkede nødder, krymmel eller lidt flagesalt inden chokoladen størkner.
  8. Opvar isene i en lukket beholder i fryseren.