
Tilpas fyldt med snask til at der skal flere servietter i brug og tilpas meget fyld til du lige nøjagtigt kan bide over den, hvis du altså gaber så højt du overhovedet kan ….
Fordi er det ikke sådan en burger skal være?
Yndlings boller
Jeg er stoppet med at tælle hvor mange gange jeg nu har bagt de grønne glutenfrie quinoaboller.
Fordi der skete jo det, at jeg opdagede hvor lækre de også er som burgerbolle.
Og så tog det ellers fart med at få tømt fryseren for de lækre boller.
Vegansk og glutenfri Hummus Burger
Burgeren her opstod sådan helt tilfældigt en dag jeg konstanterede, at køleskabet indeholdt lidt for mange rester, der skulle gøres noget ved nu.
Grillet peberfrugtsauce fra kikærtepastaen.
Aubergineskiver fra pizzaen.
Ja og lidt hummus har man vel også altid stående.
Op med en bolle fra fryseren og bum bum bum.
Så var der aftensmad inden jeg næsten kunne nå at blinke, ja næsten ikke?
Jeg elsker når rester kan trylles om til et helt nyt og lækkert måltid.

- 4 glutenfrie quinoaboller
- 1 aubergine, i 8 tykke skiver
- 1 rødløg, i skiver
- 2 hjertesalat, i strimler
- 2 bøftomater, i skiver
- olivenolie
- salt
- Rigeligt med:
- Hummus
- Grillet peberfrugt sauce
- Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
- Placer aubergineskiverne på bagepladen, pensel dem med olivenolie og krydr med salt.
- Sæt pladen i ovnen og bag skiverne møre - ca. 20-25 min.
- Lun bollerne i ovnen, skær dem over og smør både over- og underbolle med grillet peberfrugt sauce,
- Smør et tykt lag hummus på 4 skiver bagt aubergine, læg endnu en skive ovenpå og læg en håndfuld salat på hver underbolle og placer en aubergine/hummus bøf ovenpå.
- Top med løg og tomat og slut af med over bollen.
- Og glem nu ikke at servere dine yndlingsfritter og dip til ...