Mexicansk bønnefad

Mexicansk bønnefad

Mexicansk bønnefad et alt i et fad.
Til når det både skal være nemt, hurtigt og smage piv hamrende godt!

Jeg har teamet op med Bonduelle for at vise at dåsemad, trods sit usexede navn sagtens kan gøres super lækkert og kan være din redning på de dage hvor det skal være hurtigt og nemt, men stadig være sundt og smage godt.

Mexicansk bønnefad

50 shades of fast food

Fast Food for mig er ikke kun associeret med den slags man henter i bakker og fedtede poser.
Sådan direkte oversat er det jo bare hurtig mad.
Og hurtig mad kan for mig deles op på 2 måder.

Den første, er mad, der er hurtig færdig og klar til at spise på nul komma 5.
Den anden er forberedelsen kort, men tilberedningen er typisk længere.
Tilgengæld passer den sig selv, og på den måde du får tid til at lave nogle af de andre praktiske ting, der jo også skal nåes i den travle hverdag.

I den veganske madlavning er bælgfrugter et must.
Men det er også lidt en tidskrævende affære, da de jo både skal udblødes og koges.
De kræver derfor planlægning og at være 2 skridt foran.
Se det er jo ikke altid lige nemt at huske, vel?
Derfor er det fedt, når man kan finde gode og lækre bælgfrugter på dåse.

Bælgfrugterne fra Bonduelle er af meget høj kvalitet, bl.a. indeholder de meget lidt lage, hvilket gør dem ekstra sprøde. Derudover indeholder emballagen ikke det hormonforstyrrende stof Bisphenol A, som findes i mange dåsemadsprodukter.

Så med 
Bonduelles bælgfrugter på dåse kan du på ingen tid lave lækre retter.

Men husk lige at skylle dem først, så slipper du nemlig for den luft i maven, der kan følge med når man spiser bælgfrugter og det vil vi gerne undgå ikke?

Mexicansk bønnefad

Jeg har kastet mig ud i et mexikansk inspireret “alt i et fad”, hvor jeg har brugt både majs og kidneybønner.

Forberedelsen er kort og imens fadet er i ovnen, må du selv bestemme om du smækker benene op og nyder en stille stund eller om du lige lægger vasketøjet sammen, smører madpakker og svinger støvsugeren.

Hvis du er mor, ved du udemærket godt for effektiv sådan 30 minutter kan udnyttes.

Alt i et fad… eller en gryde?

Det er altid godt at have et par opskrifter i ærmet der kan biskses sammen på en halv times tid.
Og her er der tre mere af slagsen.

Lyn hurtige og mega lækre, hver og en!

One Pot Mexikansk Quinoagryde
SU-venlig One Pot pasta med broccoli og ærter
One Pot Tandoori Quinoa

Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.

Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Mexicansk bønnefad

4.5 from 2 reviews
Mexicansk bønnefad
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Alt i et fad, når det både skal være nemt, hurtigt og smage piv hamrende godt!
Forfatter:
Ret: Mexikansk
Antal personer: 6 personer
Ingredienser
  • 4 dl kogt quinoa* - kan erstattes af brune ris eller blomkålsris
  • 1 dåse Bonduelle kidneybønner
  • 1 lille dåse Bonduelle majs
  • 2 dl hakkede tomater
  • 2,5 dl revet vegansk ost (fx. Cheezly Cheddar fra Astrid & Aporna)
  • 1 peberfrugt, i tern
  • 1 squash, i tern
  • 1 rødløg, fint hakket
  • 1 spsk. frisk oregano, fint hakket el. 1 tsk. tørret
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 tsk urtesalt
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. I en stor skål blandes alle ingredienser sammen.
  3. Kom blaninden i et fad og tryk det sammen så det bliver kompakt og ensartet.
  4. Sæt fadet i ovnen og bag det i 30 min.
  5. Pynt med frisk chili og oregano og server evt. en tomatsalat til med majs, forårsløg og limesaft.
Tips
*4 dl kogt quinoa/ris svarer til ca. 2 dl ukogt

 

 

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem