Efterårs quinoasalat med blommer, svampe og spinat

Efterårs quinoasalat med blommer, svampe og spinat

Efteråret smager af så meget lækkert!
Blommer, svampe og ristede hasselnødder, ja for bare at nævne nogle få.

Og lige præcis de tre ting har jeg kombineret i en lækker lun efterårssalat quinoasalat.

Den kan spises som den er, eller meget passende kombineres med de lune efterårsfrikadeller lavet af svampe og pastinakker.

Efterårs quinoasalat med blommer, svampe og spinat

Indehygge og to mopser

Alle årstider har hver deres charme.
Hvor sommeren byder på friske bær, sprøde salater og udendørs liv.
Byder efterået – meget kontrastfyldt, på indehygge, kål og rodfrugter.

Og jeg er faktisk ret vild med det.

Selv på sådan en grå onsdag hvor støvregnen hænger over os.
Hele dagen garanteret …

Og fordi jeg passer de to mopser Allan og Arne ( ja det hedder de altså ) betyder det at jeg skal ud og gå i det, flere gange endda.
Men jeg elsker simpelthen følelsen af at komme ind i varmen igen, efter en kold tur ude i efteråret.
Stearinlys, sokker, varme drikke og lune salater, ja det er for mig, altså noget af det bedste.

Du behøver ikke være enig med mig, for syntes denne her salat er god.
Alle de gode smage skal nok overbevise dig, den er nemlig bare skøn, med skøn på!

Efterårs quinoasalat med blommer, svampe og spinat

Efterårs quinoasalat med blommer, svampe og spinat er både lun, lækker og dejligt mættende.

En perfekt salat på middagsbordet, her i de kolde måneder hvor lysten de varme retter stiger i takt med at temperaturen daler.

Men lune retter er ikke kun sammenkogte retter og ovnbagte rodfrugter.
Og heldigvis for det da…
Ellers tror jeg at min kærlighed til efteråret ville kunne ligge på et meget lille sted.

Så istedet for at gå all-in på sammenkogt og rodfrugter, elsker jeg at kombinere der friske og det lune.
Det er for mig den lækreste kombination, her inden det sådan rigtigt bliver koldt …

Smagen af efterår

Kan på uendelige mange og virkelig lækre måder kombineres i alt fra friske og sprøde salter, lune og mættende salater og varm og krydret tilbehør.

Prøv fx. en af disse og få smagen af efterår med til middagsbordet.

Rødkålssalat med grapefrugt, fennikel, svesker og ristede hasselnødder
Sprød efterårssalat med rosenkål og fennikel
Ovnbagt rosenkål med granatæble og tahin

Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?

Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Efterårs quinoasalat med blommer, svampe og spinat

Quinoa salat med blommer, svampe og spinat
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Salat
Antal personer: 2-4 portioner
Ingredienser
  • 2 dl quinoa
  • 4 dl grøntsagsbouillon
  • 250 g svampe, fx. champignon eller østershatte
  • 200 g frisk spinat
  • 4 blommer, i skiver
  • 1 dl. ristede hasselnødder, groft hakket
  • 2 spsk. frisk timian, fint hakket
  • Olivenolie til stegning
  • Dressing:
  • Saft og fint revet skal, fra 1 økologisk appelsin
  • 5 cm frisk ingefær
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. kokossirup
  • salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Skyl quinoaen grundigt i koldt vand i en si.
  2. Kog quinoaen i grøntsagsbouillon i 15 min.
  3. Rør quionaen igennem med en gaffel, det giver den bedste konsistens.
  4. Riv ingefæren groft og pres alt saften ud i en skål sammen med de øvrige ingredienser til dressingen og smag den til med salt og peber.
  5. Rens svampene og skær dem i kvarte.
  6. Varm en pande op til medium varme, tilsæt olivenolie og steg svampene heri i 5min.
  7. Tilsæt timian, salt og peberog steg det yderligere 2-3 min.
  8. Vend quinoa og svampe sammen med dressingen og lad det køle lidt ned.
  9. Tilsæt blommer og spinat og vend det rundt.
  10. Anret salaten i en serveringsskål og punt med hakkede ristede hasselnødder.
  11. Spis salaten som den er eller server dem som tilbehør til lune efterårsfrikadeller.