Indisk ratatouillegryde

indisk-ratatouille_00
Det er for alvor blevet efterår og det betyder det er tid til supper, gryderetter og andre lunende sager.
Jeg har ladet mig blive inspireret af 2 af verdens støreste køkkener og lavet en mega lækker gryderet hvor grøntsagerne fra den franske klassiker ratatouille bliver skønt kombineret med de klassiske smage fra det indiske køkken.

indisk-ratatouille_00-3

Aubergine, kokosmælk og karry er en særdeles god kombination.
Faktisk var det denne ret der fik mig til at kunne lide auberginer.

For efterhånden mange år siden, fik et par gange jeg leveret måltidsposer fra noget der hed Middagsfred. Denne ret er inspireret af en af opskrifterne der fulgte med, jeg har blot tilsat mit eget lille twist på retten ved at tilføje flere grøntsager og mere karry.
En simpel lunende og mættende ret med masser af smag.

indisk-ratatouille_00-2
Indisk ratatouillegryde
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Gryderet
Ret: Indisk
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 4 dl kokosmælk (1 dåse)
  • 1 stort løg, i skiver
  • 2 fed hvidløg, fint revet
  • 2 auberginer, i store tern
  • 1 rød peberfrugt, i strimler
  • 1 pose sukkerærter
  • 1 tsk. tørret ingefær
  • 2 tsk. karry
  • Saften fra 1 lime
  • Salt og peber
  • Koriander til topping
Fremgangsmåde
  1. Varm en gryde op til mediumvarme.
  2. Smelt kokosolien og steg løget heri i 5 minutter
  3. Tilsæt hvidløg, ingefær og karry og steg i yderligere 1 min.
  4. Kom aubergine, peberfrugt, sukkerærter i gryden.
  5. Hæld kokosmælk ved og rør det rundt.
  6. Lad retten simre ved svag varme i ca. 15 min eller til grøntsagerne er bløde, men stadig har bid.
  7. Smag til sidst retten til med limesaft, salt og peber.
  8. Server retten i dybe skåle med enten quinoa eller brune ris og toppet med frisk koriander.