Intens chokoladekonfekt tærte

Intens chokoladekonfekt tærte

Intens chokoladekonfekt tærte og velkommen til chokolade himlen!

Den her er noget af det bedste jeg har smagt!
Blød, cremet, intens, konfektagtig, lækker mundvandsløbende chokoladetærte!
Ja det kan være svært at holde sig til 1 stykke.
Så hvis du elsker chokolde, må du bare smage den.

Intens chokoladekonfekt tærteIntens chokoladekonfekt tærte

KAGEN!

Denne intense chokoladekonfekt tærte er også bedre kendt som fødselsdags-K A G E N !!!

Den var nemlig det søde punktum til den asiatiske tapas jeg serverede til min fødselsdag.
Aldrig har min mad fået kastet så mange rosende gloser efter sig, som tærte her fik på min fødselsdag.

Alle pigerne var vilde med den og jeg lovede højt og helligt at opskriften, lige som alle de friske forårsruller, nok skulle komme her på bloggen.

Og man skal holde hvad man lover, især når det involverer chokolade!

Intens chokoladekonfekt tærte

Ideen til tærten kom til mig efter jeg havde lavet chokolade moussen.

Her erfarede jeg, at når moussen stod i køleskabet nogle timer, forvandelede den sig til den lækreste konfektagtige konsistens.

Det gav mig ideen til at sammensætte den med en nøddebund fra nogle veganske cheasecakes i min nye kogebog
Velsmagende Veganske & Vegetarisk, det skulle vise sig at en af de bedste ideer jeg længe har fået.

Intens chokoladekonfekt tærte

Intens vegansk og glutenfri chokolade konfekt tærte
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Dessert
Antal personer: 8 personer
Ingredienser
  • Bund:
  • 2½ dl mandler
  • 120 g tørre dadler, uden sten
  • 4 spsk. kokosmel
  • 1 nip flagesalt
  • Fyld
  • 200 g mørk chokolade, min 75 % - jeg bruger 92 %
  • 600 g silken tofu*
  • 3 spsk kokossirup, eller anden flydende sødning
  • 1 lime, fintrevet skal heraf
  • 1 vanilijestang, kornene heraf
  • 1 spsk. cognac
  • 1 stort nip flagesalt

  • PYNT:
  • Ristede hasselnødder, fint hakkede
  • Limeskal
  • Hindbær
Fremgangsmåde
  1. Kom alle ingredienser til bunden i en foodprocessor og blend det til det er en klistret og sammenhændende masse.
  2. Fordel blandingen i et tærtefad og sæt den i fryseren imens du laver fyldet.
  3. Smelt chokoladen i en skål over et vandbad.
  4. Pres overskydende væske ud af tofuen igennem et ostelærred eller rent viskestykke.
  5. Kom tofuen i en foodprocessor sammen med alle de øvrige ingredienser og blend det helt jævnt og cremet.
  6. Tilsæt den smeltede chokolade og blend igen indtil det er jævnt fordelt og konsistensen er jævn og cremet.
  7. Fordel blandingen ovenpå bunden og stil den på køl i 20 min. inden den serveres.
  8. Lige inden servering pyntes tærten med hasselnødder, hindbær og limeskal.
Tips
* Jeg bruger Silken tofu fra mærket Clearspring. Det er økologisk og kan købes i helseskosten eller velassorterede supermarkeder hvor du sikkert skal finde den i den asiatiske afdeling. Du kan også købe silken tofu hos de etniske købmænd.

 

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem