Kanelsnegle – Glutenfrie og veganske

Kanelsnegle - Glutenfrie og veganske

Glædelig kanelbullar dag!
D. 4. oktober er det kanelbullar dag.

Og hvilken bedre måde at fejre det på, end ved bage sig et helt fad klistrede kanelsnegle, som vi jo kalder dem i Danmark?
Disse kanelsnegle er både veganske, glutenfrie og helt og aldeles uimodståelige lækre!

Kanelsnegle - Glutenfrie og veganske

Spiselige traditioner

Jeg er nok ikke hvad man kalder en traditionsbunden person.

Faktisk har jeg ikke den store fidus til hverken jul, påske, fastelavn eller halloween.
Ofte fordi det kommer til at handle om alt muligt andet, end hvad der egentligt var tiltænkt.
Julen, f.eks…. OMG for en forbrugsfest det er blevet til.
Det er så ucharmerede på så mange måder, at jeg står helt af…

Men så er der mad-traditionsdage, som fx. pandekagedag, vaffeldag og kanelbullardag.
Se det er jo en helt anden historie og her går jeg all in …

Snaskede Kanelsnegle – Glutenfrie og veganske

Så idag, på kanelbullarns dag, har jeg selvfølgelig, bagt kanelsnegle.
Bløde, snaskede og uimodståelige lækre snegle, der både er veganske og fri for gluten.

Som alt andet bagværk, smager disse kanelsnegle bedst når de er nybagte, så spis dem lune, der er de nemlig bedst.

Dem du ikke når at få spist, kan du fryse ned og lune næste gang lysten melder sig til en snasket snegl.
Fordi man skal jo ikke kun spise kanelbullar den ene gang om året, vel da?
Idag er jo bare en helt særlig dag, hvor vi med garanti skal spise en… nej vent, to snegle, eller faktisk måske tre…?

Kanel uden snegle

Jeg er helt pjattet med kanel og bliver helt blød i knæene ved duften af kanelsnegle

Men kanel er jo også lækkert i meget mere end i snegle og på risengrøden.
Prøv fx. en af disse lækkerier hvor kanel har taget hovederollen…

Sund kanelsmoothie
Kanelpandekager med æblemos og valnødder
Kanel-rosin bagels

Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?

Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Kanelsnegle
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Veganske, glutenfrie, bløde og snaskede kanelsnegle
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Kage
Antal personer: 12 stk
Ingredienser
  • 100 g fuldkornsrismel
  • 100 g glutenfri mel fx. havremel, boghvedemel, kastanjemel eller hirsemel
  • 2 spsk. FiberHUSK ( den gule )
  • 1 tsk. xanthan gum*
  • 1 tsk tørgær
  • 1 tsk flagesalt
  • 4 dl vand
  • FYLD:
  • 150 g Naturli´Smørbar
  • 150 g kokossukker
  • 1 spsk. kanel
Fremgangsmåde
  1. Pisk smørbar, sukker og kanel sammen og stil det på køl imens du laver dejen.
  2. I en skål blandes de tørre ingredienser sammen, tilsæt vandet og rør det sammen til en jævn og ensartet dej.
  3. Lad dejen stå og samle sig i 10 min.
  4. Pensel 2 stykker bagepapir med smørbar.
  5. Rul dejen ud imellem de 2 smurte stykker bagepapir - så langt ud til kanterne det er muligt.
  6. Tænd ovnen på 175 grader og smør en form/fad med smørbar.
  7. Tag fyldet ud af køleskabet og smør det ud dejen med en dejskraber.
  8. Rul dejen sammen med hjælp fra bagepapiret.
  9. Skær dejen i 12 lige store skiver og placer dem helt tæt i fadet.
  10. Sæt fadet i ovnen og bag dem i 45 min.
Tips
* Xanthan gum kan undlades, men giver en rigtig god struktur.
Kanelsneglene skal bages i et fad eller form, da fyldet ellers vil smelte ud og sneglene vil blive knas tørre.

 

 

 

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem