Spis en regnbue: 3 farvefyldte og lækre salater

regnbuesalater_00-1

Rød – gul – grøn! En hel regnbue af farver fordelt i 3 vidunderlige salter.

Spis en regnbue!

Altså ikke sådan bogstaveligt talt,  men mere i overført betydning. Spis mad fra alle regnbuens farver.

Alle grøntsager og frugter er sunde og er noget man bør spise masser af og hver farvekategori indeholder særligt meget af hver deres typer vitaminer, mineraler og antioxidanter – så spis en regnbue, naturens helt egen multivitaminpille!

regnbuesalater_00-6

 

Mad for mig handler ikke bare om at blive mæt i min mave. Der er flere sanser, der skal stimuleres, før jeg føler mig mæt.

Maden skal dufte, den skal være både blød, sprød og knasende og så skal den indeholde masser af farve.

Derfor vælger jeg gerne grøntsager i flere forskellige farver når jeg laver mad.

Men bare noget så simpelt simpelt som et drys af friske krydderurter kan forvandle det meste. Alt bliver bare pænere af et drys grønt, selv den kedeligste brune ret kan bliver lækker og delikat med et drys krydderurt.

Idag har jeg leget med farverne på en lidt anden måde end jeg plejer, jeg har lavet 3 salater i hver deres farvetone.

En rød, en gul og en grøn!  Smuk mad i smukke skåle!

regnbuesalater_00-3

5.0 from 1 reviews
RØD: Bolche beder med friske figner, granatæble og linser
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 300 g røde bolche beder, groft revet
  • 1 rød spidskål, fint snittet
  • 6 friske figner, i kvarte
  • kernerne fra 1 granatæble
  • 2 dl kogte grønne linser
  • 1 dl ristede græskarkerner
  • Dressing: sennepsvinagrette
Fremgangsmåde
  1. I en stor skål blandes bolche beder, spidskål og linser sammen med dressingen.
  2. Anret det i en serveringsskål og top med granatæble, figner og hakkede hasselnødder.
Tips
Har du salat tilovers er den kan den gemmes til dagen efter. Opbevar den i en lukket beholder i køleskabet og tag den evt. med i madpakken.

regnbuesalater_00-4
5.0 from 1 reviews
GUL: Bagt butternutsquash med majs, mango og søde kartofler
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Salat
Ret: Marokkansk
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 1 lille butternutsquash, i tern
  • 1 stor sød kartofler, i tern
  • 2 majskolber
  • 1 mango
  • 2 dl kogt quinoa
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. sød paprika
  • 1 tsk. oregano
  • salt og peber
  • saften fra 1 lime
  • Dressing: Ginger-Lemon dressing
  • Pynt: frisk oregano
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
  2. Kom butternutsquash- og søde kartoffel tern på pladen og vend dem med olivenolie, salt og krydderier.
  3. Sæt pladen i ovnen og bag dem møre i 25-30 min
  4. Bring en gryde med vand i kog og kog majskolberne heri i 10 min.
  5. Hæld vandet fra og lad kolberne køle af nogle minutter.
  6. Skær kornene fri på majskolberne, kom dem i en skål og vend dem sammen med quinoa og limesaft.
  7. Vend de bagte grøntsager i og anret det i en serveringsskål.
  8. Pynt med frisk oregano og drys hakkede cashewnødder på.
  9. Server dressingen til salaten.
Tips
Salaten er bedst når den er lun, så har du rester tilbage kan du sagtens lune salaten igen dagen efter. Men den er nu altså også ganske udemærket når den er kold.

regnbuesalater_00-5
5.0 from 1 reviews
GRØN: Grønkålsalat med bønner og cremet avokado dressing
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Salat
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 300 g grønkål
  • 200 g grønne bønner, friske
  • 200 g edamamebønner, frosne uden bælg
  • 1 moden avokado
  • 1 lime
  • ½ tsk. stødt ingefær
  • 1-2 tsk. kokossirup, eller anden flydende sødning
  • salt og peber
  • 1 dl hampefrø
Fremgangsmåde
  1. Riv grønkålsbladene af stokken.
  2. Skyl og slyng grønkålen grundigt.
  3. Riv grønkålen i mindre stykker ned i en stor skål.
  4. Nip bønnerne, skyl dem og skær dem i 5 cm lange stykker.
  5. Bring en gryde let saltet vand i kog.
  6. Tilsæt bønnerne til det kogende vand og lad dem koge i 4 min.
  7. Tilsæt de frosne afbælgede edamamebønner og kog dem med i 2 min.
  8. Hæld vandet fra bønnerne igennem en si og lad dem afdryppe.
  9. Pres saften fra limen over grønkålen.
  10. Skrab avokado kødet ud og kom det i skålen.
  11. Tilsæt ingefær, salt og kokossirup.
  12. Med dine hænder massere du det grundigt sammen til avokadoen er most ud og grønkålen er mør og lækker.
  13. Tilsæt bønnere til grønkålen og vend det godt sammen.
  14. Anret salaten i en serveringsskål og drys med hampefrø.
Tips
Hvis du har salat til overs er kan den gemmes til dagen efter. Opbevar den i en lukket beholder i køleskabet og tag dem evt. med i madpakken.

regnbuesalater_00-2INFO: De smukke skåle er fra det danske brand Hübsch.