Blomkålssuppe med gulerodssalsa

 Blomkålssuppe med gulerodssalsa
Enkel mad, behøver ikke være kedelig mad og det er denne suppe det perfekte eksempel på.
Blomkålssuppe med gulerodssalsa betår nemlig i sin enkelhed kun af blomkål, gulerødder og en masse krydderier, men smager af mere og så giver den varme helt ud i storetåen.


Blomkålssuppe med gulerodssalsa

Enkelt, men godt!

Tænk at noget så enkelt kan smage så godt!
Tit skal der faktisk slet ikke så mange ingredienser til, for at få en ret med masser af smag.
Et godt basislager med krydderier og en god bouillon – så er du allerede godt kørende.
Jeg bruger altid urtebouillonen fra Herbamare.
Den er økologisk, helt uden e-numre og andre fæle tilsætningsstoffer. Og så smager den simplethen bare super godt.
Også bare opløst i kogende vand som en kop varmende bouillon.

Blomkålssuppe med gulerodssalsa

Frisk revet muskatnød er skøn sammen med blomkål, den fjerner helt den kålede smag.
Så børn og andre kål fornægtere kan sagtens være med her.
Toppingen giver suppen bid både i form af noget at tygge på, men også bid i form af det stærke fra cayennepeberen.
Er man ikke til det, kan det selvfølgelig bare springes over.
Suppler evt. suppen med sprøde kikærter og glutenfrie boller for et mere mættende måltid.

Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?

Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.
Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Blomkålssuppe med gulerodssalsa
Blomkålssuppe med gulerodssalsa
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Suppe
Antal personer: 2-4 portioner
Ingredienser
  • 1 blomkål, i mindre buketter
  • 1 løg, groft hakket
  • 2 fed hvidløg, groft hakket
  • ½ tsk. stødt muskatnød
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • Kokosolie til stegning
  • Gulerodssalsa:
  • 4 gulerødder, i små tern
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • ¼ tsk. cayennepeber
  • Kokosolie til stegning
  • Citronsaft
  • Salt og peber
  • Frisk persille
Fremgangsmåde
  1. Varm en gryde op til medium varme.
  2. Smelt kokosolien og steg løget heri i 5 min.
  3. Tilsæt hvidløg og steg det med i 1 min.
  4. Tilsæt de små blomkålsbutekker.
  5. Hæld grøntsagsbouillon i og lad suppen simre under låg i 15 min.
  6. Blend suppen med jævn og cremet med en stavblender.
  7. Tilsæt muskatnød og smag til med salt og peber.
  8. Varm en pande op til medium varme.
  9. Tilsæt kokosolie og steg gulerødderne heri i 5 min.
  10. Tilsæt spidskommen, cayennepeber og steg i yderligere 5 min.
  11. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  12. Anret suppen i små skåle, top med gulerodssalsa og giv det et drys frisk persille