Græskar-porre tærte på quinoabund

Græskar-porre tærte på quinoabund

Sådan en tærte er en fantastisk måde at få tømt ud i grøntsagsskuffen.

Alle de halv slatne grøntsager er perfekte som fyld, så det er kun fantasi og skuffe indhold, der sætter grænser for hvad du kan bruge.

Fordi det lige nu er græskarsæson, og græskar er skønt, har jeg naturligvis fyldt denne tærte med græskar sammen med porre som også altid er skøn i en tærte.

Græskar-porre tærte på quinoabundGræskar-porre tærte på quinoabund

Græskar-porre tærte på quinoabund

Nu sidder du måske og tænker, at sådan en tærte, den kan da umuligt være vegansk.
Fyldet er jo lavet af æg ….

Det er også rigtigt, sådan laves den traditionelle tærte, eller den tærte som de fleste af os kender ihverfald.
Istedet for æg, bruger man i det veganske køkken tofu.
Det giver en overraskende sammenlignelig konsistens.
Og med lidt hjælp fra de famøse gærflager, bliver smagen også ganske tro.

Nye smagsoplevelser

Men behøver det at smage på nøjagtig sammen måde, for at det er godt?
Det syntes jeg ihverfald ikke.
Bare det smager godt på sin helt egen måde og at oplevelsen af retten er den samme.
Så er min mave ihverfald glad og tilfreds.

Fordi, som jeg også altid siger til Alma, når hun skal smage på nye ting. Så er anderledes jo ikke lig med dårligt, vel?

Denne tærte er ihverfald mega lækker, og grøntsagerne kan du jo variere helt som du lyster.

Græskar-porre tærte på quinoabund

Græskar-porre tærte på quinoabund
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Tærte
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • BUND:
  • 300 g kogt quinoa
  • 2 spsk. knuste hørfrø + 6 spsk. vand
  • 2-3 spsk. kikærtemel - eller anden glutenfrimel
  • 1 tsk. urtesalt
  • 1 tsk. timian
  • GRØNTSAGER:
  • ½ hokkaido, i tern
  • 2 porrer, i skiver
  • 2 tsk. timian
  • salt
  • kokosolie til stegning
  • FYLD:
  • 300 g silken tofu
  • 3 spsk. gærflager
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. sennepspulver
  • 1 tsk. urtesalt
  • ¼ tsk hvid peber
  • 1 tsk. arrowrootpulver el. tapiocamel*
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir i en 22 cm tærteform.
  2. Rør knuste hørfrø og vand sammen og lad det trække i 10 min.
  3. Rør kogt quinoa, hørfrø blanding, salt og timian sammen til en jævn masse.
  4. Tilsæt melet og rør det sammen. Dejen skal hænge sammen, men stadig være blød og klistret.
  5. Smør dejen ud i tærteformen - brug fx. en våd ske, det gør det nemmere at fordele dejen.
  6. Bag bunden i 20 min.
  7. Steg imens porre og græskar på en mediumvarm pande med lidt kokosolie og timian imens bund for bages.
  8. Kom alle ingredienser til fyldet i en blender eller foodprocessor og blend det jævt og cremet.
  9. Fordel grøntsagerne i den for bagte bund og hæld fyldet over.
  10. Sæt tærten tilbage i ovnen og bag den i 40 min ved. 200 grader.
  11. Tag tærten ud af ovnen og lad den køle lidt ned inden den tages ud af formen.
  12. Server den lune tærte med en grøn salat som tilbehør.
Tips
* hjælper med at binde det sammen og stivne masse. Måske majsstivelse også ville kunne bruges, men det har jeg ikke testet.


Har du rester tilbage kan tærten også spises kod eller lunes igen dagen efter.