Ramen – nudelsuppe med bagt tofu

ramen_nudelsuppe_00-3

Ramen er en japansk nudelsuppe, der toppes med friske grøntsager og en eller anden form for protein.
Jeg har kastet mig over en vegansk udgave af suppen med en bouillon lavet af miso og har toppet den med en masse friske grøntsager og skiver af bagt tofu – ligger dejligt i maven og lige til at få varmen af.

ramen_nudelsuppe_00-2ramen_nudelsuppe_00-5

En ramen suppe kan altså ikke spises med en ske, det er helt umuligt og ender med en masse griseri fordi nudlerne vil glide af skeen og derefter plaske ned i suppen igen.
Spis istedet fyldet med pinde ( eller en gaffel hvis dine spisepinde skills driller ) og drik derefter suppebouillonen direkte fra skålen, ja sådan bilder jeg mig altså ind man ville gøre, hvis man sad ved middagsbordet i Japan, så kan muligvis godt være jeg tager helt fejl, men det er nu sådan jeg syntes den suppe skal onduleres.

Miso er en fermenteret masse af lavet soyabønner, ris eller byg. Den giver en lækker og dyb umamismag til alle retter. Jo mørkere den er jo kraftigere smag. Min foretrukne miso er Brown rice miso fra Clearspring, den købes i helsekosten og koster omkring 70 kr.

ramen_nudelsuppe_00-4

5.0 from 1 reviews
Ramen
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Lækker og varmede ramen suppe fyldt med nudler og toppet med den lækreste bagte tofu. Min opskrift er inspireret af en opskrift jeg så over hos Michelle fra Stonemuse
Forfatter:
Opskrifts type: vegansk, glutenfri
Ret: asiastisk, suppe
Antal personer: 2 personer
Ingredienser
  • SUPPE:
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 2 spsk. miso
  • 1 spsk. tamari
  • 1 dl. tørrede svampe
  • 2 fed hvidløg, fint revet
  • 1 løg, fint hakket
  • kokosolie til stegning
  • FYLD:
  • nudler
  • shitake svampe, i skiver
  • bønnespirer
  • gulerødder, i strimler
  • forårsløg, i skiver
  • BAGT TOFU:
  • 200 g fast tofu
  • 1 spsk. tahin
  • 1 spsk. tamari
  • 1 tsk. stødt chili
Fremgangsmåde
  1. Varm en gryde op til medium varme.
  2. Smelt kokosolien og steg løget heri i 5 min.
  3. Tilsæt hvidløget og lad det stege med i 1 min.
  4. Tilsæt grøntsagsbouilonen og bring det i kog.
  5. Lad det simre i 5 min og sluk der efter for varmen.
  6. Tilsæt miso og rør rundt indtil det er opløst.
  7. Tilsæt de tørrede svampe og lad det trække i 45 min.
  8. Skær tofuen i skiver, placer skiverne på et rent viskestykke, fold viskestykket indover og læg et skærebræt med noget tungt ovenpå i 10 min for at presse væsken ud.
  9. Rør tahin, tamari og chili sammen til tyk marinade, læg tofu skiverne heri og lad dem trække i 10-15 min.
  10. Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
  11. Læg tofu skiverne på bagepalden og bag det i 20 min.
  12. Kog nudlerne efter anvisning på pakken.
  13. Si svampe og løg fra suppen og varm den forsigtigt op til lige under kogepunktet.
  14. Anret suppen i skåle, kom nudlerne i og top med svampe, gulerødder, bønnespirer forårsløg og bagt tofu.