Sød kartoffelsuppe med polenta croutoner

Sød kartoffelsuppe med polenta croutoner

Jeg kan ikke komme på noget bedre at spise idag, end en skål varm sød kartoffelsuppe med polenta croutoner.
Hvis farve er mere gul end solen selv.

Så er der da i det mindste ét sted solen skinner idag.

Suppen er fyldt med ingefær og gurkemeje.
Et solidt boost til immunforsvaret og toppet med knasende sprøde polenta croutoner.

Sød kartoffelsuppe med polenta croutonerSød kartoffelsuppe med polenta croutoner

November blues …

Ja, det er da ihverfald ikke udenfor at solen skinner idag.

Grå, våd og klam november dag!
Det er på dage som denne, man bliver udfordret på kærligheden til sit fædreland og ønsker sig til varmere himmelstrøg.

Min engeri er markant anderledes på dage med sol end på de grå og våde dage.
Det er som om alt foregår lidt i slow motion.

Det foregår sikkert bare oppe i mit hoved.
Men for at komme det til livs, har jeg lavet mig en skål varmende solskin i form af en cremet og lækker sød kartoffelsuppe.

Sød kartoffelsuppe med polenta croutoner

Sød kartoffelsuppe med polenta croutoner, fordi en suppe uden topping, er for mig det samme som en salat uden dressing.
… altså vildt kedelig!

Derfor fik denne suppe nogle knasende sprøde croutoner, lavet af polenta, som topping.

Polenta, eller grov majsmel, koger man til en tyk grød og kan servere den sådan med forskelligt tilbehør.
Men hvis den stilles i køleskabet, sætter den sig og kan skæres i tern – eller pomfritter, og derefter bages sprøde i ovnen.

Grøden syntes jeg er ret så uinteressant, men fritterne og croutonerne er virkelig lækre.

Jeg har holdet dem helt plain, men du kan også tilsætte forskellige krydderier eller urter og på den måde give dem et lækkert twist.

Nye familie favoritter

Hvis  denne sød kartoffelsuppe med polenta croutoner falder i smag hos alle i familen, kunne disse tre opskrifter måske også gå hen og blive til nye famile favortitter?

Nøddefyldt portobello med polentafritter og rødkålssalat
Knuste søde kartofler
Indiske kikærtepandekager med stegte søde kartofler

Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.

Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Sød kartoffelsuppe med polenta croutoner

Sød kartoffelsuppe med polenta croutoner
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Suppe
Antal personer: 4 portioner
Ingredienser
  • SUPPE:
  • 1 kg søde kartofler, i grove tern
  • 1 løg, grodt hakket
  • 2 fed hvidløg, fint revet
  • 5 cm frisk ingefær. fint revet
  • 3 cm frisk gurkemeje, fint revet
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • salt og peber
  • 1,5 l herbamare urtebouillon
  • kokosolie til stegning
  • CROUTONER:
  • 5 dl polentamel
  • 1 liter vand
  • 2 tsk. Herbamare urtesalt
  • Olivenolie
  • TOPPING:
  • Grantatæblekerner
Fremgangsmåde
  1. Bring vandet til polentaen i kog.
  2. Tilsæt salt og polentamel under omrøring.
  3. Når det er blevet tykt spredes det ud i en smurt bradepande i et lag på ca. 2 cm.
  4. Sæt bradepanden i køleskabet i min. 30 min eller natten over.
  5. Tænd ovnen på 225 grader og kom bagepapir på en bageplade.
  6. Skær polentaen i 2x2 cm størrelser, kom dem på bagepladen og vend dem med olienolie.
  7. Sæt pladen i ovnen og bag dem i 45 min. Vend dem en gang efter ca. 30 min.
  8. Varm en gryde op til medium varme.
  9. Smelt kokosolien og steg løget heri i 5 min.
  10. Tilsæt hvigløg, ingefær og gurkemeje og steg det med i 1 min.
  11. Tilsæt spidskommen og søde kartofler og vend det sammen.
  12. Hæld bouillonen på og brig det i kog og lad det simre i 30 min.
  13. Blend suppen jævn og cremet med en stavblender og smag til med salt og peber.
  14. Server suppen med polenta croutoner, granatæblekerner og pynt med lidt frisk persille.

 

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem