Butternutsquash med stegte svampe, grønkål og estragondressing

Butternutsquash med stegte svampe, grønkål og estragondressing

Lun og lækker butternutsquash med stegte svampe, grønkål og estragondressing, der minder om bearnaise.

Lyder lækkert, ikke?
Det er det i den grad også!

God som tilbehør til friske salater og fx. nøddesteg.
Men også en lækker ret i sig selv hvis du. fx. supplerer med linser eller quinoa.

Butternutsquash med stegte svampe, grønkål og estragondressingButternutsquash med stegte svampe, grønkål og estragondressing

Ny dressing favorit

Jeg har udvidet mit dressing repetoire med endnu en lækker og cremet dressing, der kan få alle grøntsager til at blive så lækre, at du ikke vil spise andet, altså næsten da…

Tahindressingen vil nok altid være min ultimative favorit!
Den jeg altid vender tilbage til.

Men efter Hafnia Bar introducerede mig for ginger-lemon dressing og Souls for rosmarin dressingen er jeg begyndt at varierer hvilke dressinger jeg bruger på alle mine salater.

Lidt variation skader jo ikke, vel?

I sidste uge besøge jeg nyåbnede California Kitchen på Nørrebrogade med Christine Bonde.
Her blev vi begge blæst bagover den mega lækre estragon dressing.
Den smager som en kold udgave af bearnaise saucen, så lækker!

Jeg måtte selvfølgelig hjem og genskabe den selv med det samme.
Lige som jeg gjorde med de 2 andre dressinger.
Dressingen kan i realiteten servers til alt, men denne gang blev det til bagte butternutsquash med stegte svampe.
Fordi dén kombination og estragon dressingen, er himmelsk!

Butternutsquash med stegte svampe, grønkål og estragondressing

Butternutsquash med stegte svampe, grønkål og estragondressing

Som tilbehør eller hovedret

Anvendelsen af butternutsquash er nærmest uendelig.

Fra den helt simple måde, hvor den blot skæres i stave, og spises som fritter.
Eller til de fyldte udgaver, hvor der gives gas med krydderurter og en masse andre smagsgivnede lækkerier.

Få mere inspiration til hvordan du kan servere butternutsquash, både som tilbehør og hovederet, her:

Dobbeltbagt butternutsquash med quinoa, spinat og rosmarin
Fyldt butternutsquash med svampe, urter og hasselnødder
Indiske butternutsquash fritter

Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.

Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Butternutsquash med stegte svampe, grønkål og estragondressing

Butternutsquash med stegte svampe, grønkål & estragondressing
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Tilbehør
Antal personer: tilbehør til 2-4 personer
Ingredienser
  • 1 butternutsquash, i kvarte
  • STEGTE SVAMPE:
  • 250 g champigning, i kvarte
  • 100 g grønkål, fint hakket
  • 2 spsk. tørrede tranebær, groft hakket
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 fed hvidløg, fint revet
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. tørret salvie
  • salt og peber
  • kokosolie
  • salt og peber
  • ESTRAGONDRESSING:
  • 2,5 dl solsikkekerner, udblødt i 2-3 timer
  • 3-4 dl. vand
  • 2 spsk. gærflager
  • 1 fed hvidløg, fint revet
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 dl. frisk estragon
  • salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Kom butternutsquashen i et ovnfast fad, pensel det med smeltet kokosolie og krydr med salt og peber.
  3. Sæt fadet i ovnen og bag det i 30 min, ellert til det er mørt.
  4. Kom alle ingredienser til dressingen i en blender og blend det helt jævn og cremet.
  5. Smag dressingen til med surt og salt og kom dressingen på flaske.
  6. Varm en pande op til medium/høj varme.
  7. Tilsæt kokosolie og steg champignongerne heri i 5-7 min, eller til væden er fordampet.
  8. Tilsæt timian, salvie, salt og peber og vend det rundt.
  9. Tilsæt grønkålen og lad det steg med i 2-3 minutter.
  10. Vend tilsidst tranebærrene i.
  11. Anret butternutsquashen på et fad, top med den stegte blandig og pynt med dressingen.
Tips
For en mere fyldig ret kan svampeblandingen suppleres med fx. linser, quinoa eller brune ris.