Grillet vinter Buddha Bowl

Grillet vinter Buddha Bowl

// SPONSORERET AF KOSAN GAS//

Buddha Bowl er en skål fyldt med grøntsager på en bund af enten ris eller quinoa.

Grøntsagerne bliver smukt arrangeret i hver sin sektion.
Og så har den fået sit navn fra Buddha´s karakteriste runde mave.

Grillet vinter Buddha Bowl er lækker og sund comfort food på de kolde vinter dage, hvor aftensmaden bliver ekstra lækker af at blive spist i sofaen, men benene trukket op under sig.

Grillet vinter Buddha Bowl

Når det er bidende koldt uden for, findes der så noget mere hyggeligt, end at sidde i sofaen med benene trukket godt op under sig og sidde med en skål lækker mad i skødet og bare nyde den helt afslappet?

Jeg syntes det er den skønneste måde at spise på.
Det er måske ikke så korrekt i forhold til hvad vi i Danmark mener er god bordskik.
Men for mig behøver det nu ikke altid være så korrekt, så længe man stadig spiser pænt ikke?

Vinter grill?

Noget vi tilgengæld er rigtige glade for i Danmark, det er at grille.
Men grillen har vi med at pakke væk, så snart det bliver vinter.

Men grille, det kan man da sagtens gøre hele året.

Om sommeren spiser vi maden udenfor, hvis vejret ellers tillader det …
Og om vinteren tager vi den selvfølgelig bare med ind og nyder maden, med strikkede sokker og benene oppe i sofaen.

Jeg har teamet op med Kosan Gas og har udvilklet nogle lækre opskrifter du kan lave på grillen i vintertiden.
Her en grillet vinter Buddha Bowl med den lækreste rosmarin dressing.

Find mere grill inspiration hos Kosan Gas

Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.

Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Grillet vinter buddahbowl
 
Antal personer: 2 personer
Ingredienser
  • 1 aubergine
  • 2 søde kartofler
  • 4 små rødløg
  • 200 g rosenkål
  • Olivenolie
  • 1 spsk frisk rosmarin, fint hakket
  • Salt og peber
  • 4 dl kogt quinoa
  • 1 dl ristede hasselnødder, groft hakkede
  • Rosmarin dressing:
  • 2,5 dl solsikkekerner, udblødt i 2-3 timer
  • 3,5 dl vand
  • saften fra 1 citron
  • 2 spsk. gærflager
  • 2 spsk fint hakket rosmarin
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. dijonsennep
  • salt og peber
Fremgangsmåde
  1. Kom alle ingredienser til dressingen i en blender.
  2. Blend det helt jævnt og cremet.
  3. Juster evt. konsistensen med mere vand
  4. Smag til med salt og peber.
  5. Kom dressingen på flaske og opbevar den i køleskabet, indtil den skal serveres.
  6. Fjern de grimme yderste blade på rosenkålen og kasser dem.
  7. Skær rosenkålen i halve og kom dem i en skål.
  8. Skær aubergine og søde kartofler i 2 cm tykke skiver og løget i både. Kom dem i skålen sammen med rosenkålen og vend dem med olivenolie, rosmarin, salt og peber.
  9. Kom grøntsagerne på grillen og grill dem ved 225 grader i 15-20 min.
  10. Anret den kogte quinoa i 4 skåle og fordel de grillede grøntsager imellem skålene.
  11. Drys med ristede hasselnødder og server rosmarin dressingen til.