// SPONSORERET AF BLENDTEC //
Få en guide til den gode greeniebowl.
Greenie, greeniebowl, smoothie eller smoothiebowl.
Ja, kært barn har mange navne.
Hos mig hedder det en greeniebowl og det er uden tvivl min absolutte yndlings morgenmad.
Jeg giver dig derfor min opskrift og guide til hvordan du kan lave en super lækker, sund og cremet greeniebowl.
Blenderen
Hvis du følger mig på instagram, har du allerede set mig poste utallige billeder af greenien.
Og hver eneste gang jeg gør det, får jeg så mange spørgsmål til hvad jeg kommer i.
Derfor syntes jeg det er på tide, jeg får delt guiden og opskriften med dig, så du også kan kick starte din dag med et ordentligt grøntsagsboost.
Jeg havde ellers lagt greenien lidt på hylden, men så fik jeg en ny blender, og så kom der ellers gang i blenderiet igen.
Jeg har nemlig fået mig Blendtec, blendernen over alle blendere!
Hvis du læste mit indlæg om det veganske ostebord, har du allerede hørt mig pippe lidt om hvor fantastisk den er.
Ikke nok med at konsistensen nu er SÅ meget bedre, helt tyk og ultra cremet! Men tiden jeg bruger på at blende de frosne grøntsager, er blevet mere en halveret.
Guide til den gode greeniebowl
Forskellen på en smoothie og greenie er at, hvor smoothien primært indeholder frugt, indeholder greenien primært grøntsager.
Og forskellen på en greenie og en greeniebowl er at konsistensen er meget tykkere.
En greeniebowl drikkes derfor ikke, men spises istedet fra en skål med en ske og toppes med en masse farvestrålende lækkerier.
For at få en en ultra tyk og cremet greenie skal du bruge frosne ingredienser og meget lidt væske.
Det kræver en blender med masser af kræfter.
Alle blendere kan lave en greenie/smoothie, selv de aller billigiste!
Men vil du lave en greeniebowl, må du altså have fingrende i de tunge drenge.
For at lave en ultra tyk og cremet greenie skal du altså bruge:
- frosne grøntsager
- frossen frugt
- meget lidt væske
- en kraftig blender fx. Blendtec
Nu er du blevet guidet igennem til hvordan du laver en greeniebowl.
Men en Blendtec blender kan selvfølgelig meget mere end det.
Den kan blende ALT!
Ja alt!
Så selvom du skal betalte en god sjat penge for en Blendtec, får du altså et køkkenredskab, der gør madlavningen pærelet.
Lidt om Blendtec blenderen:
Blendtec har redefineret blenderen som et reelt køkkenredskab, og det har de gjort ved både at styrke motor, beholder og knivsæt.
Men også ved at lave særlige blenderprogrammer på maskinerne og ved at udvikle nye typer specialiserede kander.
Med en Blendtec får du en superblender, der både kan fungere som juice- og smoothiesblender, og samtidigt er et kulinarisk hjælpemiddel, der virkelig kan gøre arbejdet hurtigere i køkkenet. Hvordan skulle du ellers kunne blende dig en suppe på 5 minutter? Eller beslutte dig til at lave en lækker is 4 minutter før du serverer den? Eller fremtrylle ultra cremede oste, helt uden mælk på bare 2 minutter?
Super kræfter
Blendtec knivsæt har faktisk slet ikke et skarpt skær: De har valgt at lade motoren være stærk nok i sig selv til at kunne findele uden hjælp fra en kniv, og dét betyder, at resultaterne af en blendning er ens i mange, mange år frem: Når der ikke er en kniv, er der heller ikke noget, der kan blive sløvt!
- 130 g frossen spinat
- 130 g frossen broccoli
- 1 squash, i skiver
- 1 frossen banan, i skiver
- 1 spsk. hampeprotein - kan undlades eller erstattes af anden plantebasrert proteinpulver
- 1 spsk. knuste hørfrø*
- 1 tsk. spirulina**
- 1 tsk.hvedegræs**
- 1 dl vand eller plantemælk ( fx. mandel, cashew, soya, havre )
- TOPPINGS:
- Bær og frugt
- Granola
- Superfoods fx. kakaonibs, gojibær, bipollen
- Kom alle ingredienser i blenderen og blend den helt jævnt og cremet.
- Hvis du bruger en Blendtec blender, fungerer det bedst hvis du vælger is programmet, da mange af ingredienserne er frosne og vi vil gerne havde den tykke og cremede konsistens.
- Det kræver 2-3 ture, for at greenien er helt cremet, men hver tur varer kun 45 sek.
**Både Hvedegræs og Spirulina kan undlades, men tilføjer masser af sunde sager og en flot dyb grøn farve.
Jeg køber det hos Rawfoodshop.dk hvor produkterne har høj kvalitet, er økologiske og virkelig gode priser.
Hvordan er den med f.eks dadelkugler eller falafelfars?
En blender bruges til flydende ting, så som smoothies, greenies, dressinger, supper osv.
Ting som dadelkugler og falafler laver jeg i min foodprocessor.
De 2 ting bruges altså på forskellinge måder og kan desværre ikke rigtig erstatte hinanden.
Hvilken model arbejder du med af blenderen?
Hilsen Rikke
Jeg har den der hedder Designer 625
Hej Maria
Tak for mange super lækre opskrifter! Det er meget inspirerende at følge dig;-) Jeg har et spørgsmål til din lækre blender (som også står på min ønskeseddel;-) Jeg har læst at wildside-kanden skal fyldes godt op for at blende optimalt, har du erfaringer med bare at blende en enkelt portion og er der problemer med det? Herhjemme er det nemlig kun mig der sætter pris på greeniebowls og grønne smoothies;-)
Jeg ved ikke om jeg syngtes den skal fyldes meget op for at fungere optimalt. Jeg tror de fleste blendere har svært ved kun at skulle blende fx. 1 dl, men sådan en portion som denne greenie klarer den uden nogle dikke darer 😉
Hej Maria
Hvor mange personer er der til i dine opskrifter? Og har du erfaring med om nogle af disse greenies/ smoothies kan lave aftenen før og stadig være ok næste morgen?
Tak, hilsen Sofie.
Mine greenies er som udgangspunkt til 1 person, men det afhænger jo også af appetit 😉
Nogle vil måske syntes portionen er stor og andre vil syntes den er helt tilpas.
Altså som udgangspunkt kan man sagtens lave smoothien om aftenen og drikke den om morgenen.
Men jeg vil ikke anbefale det – smagen har det med at blive bitter hvis den står for længe og nærrigsstofferne vil også forsvinde.
Det er meget bedre at lave den om morgen – det tager heller ikke mange minutter at blende sådan en sammen.
Det du istedet kunne gøre var at gøre ingredienserne klar om aftenen – på den måde vil det være endnu hurtigere om morgenen 😉
Hej Maria.
Bruger du også Blendtecen til din lækre snickers? Jeg elsker dem, men orker ikke at lave dem med min ikke så gode blender… så jeg er på udkig efter en god blender.
Vh. Tina
Min blender bruger jeg kun til flydende ting, så som smoothies, greenies, dressinger, supper osv.
Ting som snickers, falafler mm. laver jeg i min foodprocessor.
De 2 ting bruges altså på forskellinge måder og kan ikke erstatte hinanden.
Tusind tak for svar! Hvilken foodprocessor bruger du?
Denne her: https://www.vanloseblues.dk/2016/11/mig-min-foodprocesso-magimix-3-ting-du-kan-lave-i-en-foodprocessor/
Kender du til blenderen fra RAW? Og kan du anbefale den lidt mere budgetvenlige fra Wilfa, deres raw fuel blender?
Jeg er ikke sikker på om jeg forstår dit spørgsmål 😉
Spørger du om jeg kender til den blender de bruger på 42 raw?
hvis ja – så må jeg desværre sig at det ved jeg ikke, men jeg kan kun forestille mig det er en eller anden professionel model.
Tilgengæld kender jeg udemærket Wilfa´s Raw Fuel blender, den har jeg selv haft og kan varmt anbefale den 🙂
Hej 😉
Jeg er endnu ikke kommet i gang med Greenies, da jeg synes det med de frosne grøntsager er lidt besværligt; de bør vel skoldes inden brug? Men nu ser jeg på dine billeder, at dine grøntsager til forveksling ligner dem der kommer direkte fra posen .. er det sådan? Og hvad med bakterier mm. Mvh Stine
Hej stine,
Jeg tror du forveksler brugen af frosne grøntsager med brugen af frosne bær.
Frosne grøntsager skal ikke skoldes før brug, så dem kan du altså roligt bruge direkte fra posen 😉
Hej Maria. Jeg er blevet stor fan af de grønne smoothies til morgenmad, hvilket min søn på 1 1/2 også er. Nu har købt de forskellige toppings du nævner og mit spørgsmål er; er der noget af det et (lille) barn ikke må få? Vh Katrine
Ej hvor skønt at både din søn og dig selv er blevet store fans at de grønne smoothies til morgenmad.
Det er altså også bare en skøn start på dagen 😉
Alle toppings kan spises af børn, så giv i den bare gas med hele ballenden.
Fordi man skal jo ikke gå ned på toppings, vel?