Nøddefyldt portobello med polentafritter og rødkålssalat

Nøddefyldt portobello med polentafritter og rødkålssalat

Nøddefyldt portobello med polentafritter og rødkålssalat er retten du skal lave når du skal introducere dine middagsgæster for lækker og velsmagede vegansk mad.

Bonus ved det hele er at det er super nemt at lave.
Men resultater du bliver forkælet med vil smage af gourmet og mange timer i køkkenet.

Nøddefyldt portobello med polentafritter og rødkålssalat

I dag deler jeg endnu en opskrift med dig fra Velsmagende Vegansk & Vegetarisk.
Min nyeste kogebog, der udkom i september.
Du får ikke bare en opskrift, men også et lækkert julegave tip og tilbud.

Nøddefyldt portobello med polentafritter og rødkålssalat en overdådig lækker gæstemenu, der ovenikøbet er super nemt at lave.

Fordi god smag er ikke altid lig med lange gastronomiske udfoldelser i køkkent.

En grøn julegave?

Vi er allerede godt inde i december, hvor tiden den lige bliver af, ja det er vist det evige spørgsmål.
Og inden du bliver helt stresset over julegaveræset, får du her et tip, en lille idé til hvad du kan give din veninde, kone, kæreste, mor, moster, far, onkel, fætter, faster og sågar endda dig selv.
Altså alle, der gerne vil have inspiration til en grønnere livsstil.

Og som en ultra eksklussiv bonus kan du bestille begge mine bøger, altså Geniale Grøntsager og Velsmagende Vegansk & Vegetarisk samlet til 450 kr incl porto.
Bemærk at jeg kun har et meget begrænset sæt af dem,.
Så hold dig ikke tilbage hvis du vil forkæle en med 2 bøger fyldt med grøn inspiration.

Skriv og bestil

Send mig en mail til vanloseblues@gmail.com med emnet BOGBESTILLING, skriv dernæst hvilken bog du ønsker og hvilken adresse den skal sendes til, så sender jeg betalingsoplysningerne afsted til dig og kvitterer med en bog så hurtig PostDanmark tillader det.

Lad mig da også lige høre hvad du syntes om opskriften…

Hvis du laver opskriften, så lad mig da lige høre hvad du syntes om den i kommentarfeltet, ikke?
Del den endelig også på Instagram og tag mig @vanloseblues og brug #vanloseblues, så jeg ikke går glip af dem.

Jeg vil elske, at se din kreation af min opskrift!

Nøddefyldt portobello med polentafritter og rødkålssalat
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • SVAMPE:
  • 8 store portobellosvampe
  • 2 rødløg, fint hakket
  • 2 fed hvidløg
  • 150 g valnødder, groft hakket
  • 1 tsk. rosmarin
  • salt og peber
  • 1 spsk. tamari
  • 1 spsk. balsamico glace
  • oliven- el. kokosolie til stegning
  • POLENTAFRITTER:
  • 2,5 polenta/majsmel
  • 5 dl vand
  • 1 tsk. Herbamare grøntsagsbouillon
  • 1 tsk. tørret rosmarin
  • 1 tsk. flagesalt
  • PESTODIP:
  • 4,5 dl sojacremefraiche
  • 3 tsk. pesto
  • salt og peber
  • RØDKÅLSSALAT:
  • ½ rødkål, fint snittet
  • 2 pærer, i tern
  • valnødder, groft hakkede og ristede
  • 3-4 spsk. sennepsvinaigrette
Fremgangsmåde
  1. Bring vandet i kog og opløs bouillonen heri.
  2. Bland polentaen med salt og rosmarin.
  3. Hæld bouillonen i under omrøring til konsistensen er som en tyk grød.
  4. Smør et mellemstort ovnfast fad med olivenolie og fordel polentagrøden i det i et jævnt lag med en dejskraber.
  5. Sæt fadet i køleskabet og lad det samle sig i mindst 2 timer.
  6. På en tør varm pande ristes de hakkede valnødder til de er gyldne og begynder at dufte.
  7. Tag 100 g fra til svampene og 50 g til salaten, lad panden stå på det varme blus.
  8. Fjern forsigtigt stokken på svampene, tag dem til side og hak dem fint.
  9. Steg svampene 5 min. på hver side.
  10. Læg de 4 svampe i et ovnfast fad, hak de 4 andre fint og kom dem i en skål, sammen med de ristede valnødder.
  11. Kom lidt olivenolie på panden og steg løg og de hakkede svampestokke til det er mørt, ca. 8 min.
  12. Tilsæt hvidløg og steg yderligere 1-2 min.
  13. Tilsæt tamari, balsamico glace og rosmarin og lad væsken fordampe. Kom det i skålen med nødder og svampe og vend det sammen.
  14. Fordel blandingen i de 4 hele svampe og hvis du bruger ost lægges den ovenpå.
  15. Tænd for ovnen på 225 grader og læg bagepapir på en bageplade.
  16. Skær den nu faste polentagrød i pomfritter, kom dem på bagepladen og pensl dem med olivenolie.
  17. Sæt pladen i ovnen og bag fritterne gyldne og sprøde i 25-30 min.
  18. Når der er 10 min. tilbage, sættes fadet med svampe ind i ovnen, så de kan blive varme og osten kan gratinere, hvis du bruger det.
  19. Imens laves salaten og dippen.
  20. Kom alle ingredienser i en stor skål og vend det med dressingen og pynt med de ristede valnødder.
  21. Rør pestoen ud i cremefraichen og smag den til med salt og peber.
  22. Servér de lune svampe med sprøde polentafritter, pesto dip og salat.