Rösti med avokado creme og hvidløgsspirer

Rösti med avokado creme og hvidløgsspirer

Rösti med avokado creme og hvidløgsspirer kan både være et lækkert tilbehør, men også bøffen i din burger.

Disse er lavet at selleri og butternutsquash og bliver serveret med en lækker avokado creme og smukke hvidløgsspirer.

Men alle grøntsager kan bruges, så tag et kig i grøntsagsskuffen og lav lækre rösti.

Rösti med avokado creme og hvidløgsspirerRösti med avokado creme og hvidløgsspirer

Rösti med avokado creme og hvidløgsspirer

Sådan helt traditionelt laves rösti af kartofler og spises til morgenmad,

Men langt de fleste grøntsager kan nu sagtens bruges, især rodfrugter, græskar og kål

Og så kan de jo selvfølgelig også spises til andre måltider.

Jeg kunne snildt spise en rösti med avokado creme til morgenmad, men må da indrømme at jeg vil foretrække dem til enten frokost eller aftensmad.

Jeg ville egentligt også gerne have prøvet rösti´erne i en burger.

Men de smagte simpelthen bare så pokkers godt, at de alle forsvandt hurtigere end de nåede dertil.

Sådan kan det jo gå, når noget smager godt, ikke?

 

Rösti med avokado creme og hvidløgsspirer

Rösti med avokado creme og hvidløgsspirer
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: vegansk, glutenfri
Ret: Tilbehør
Antal personer: 8 stk
Ingredienser
  • RÖSTI:
  • 1 knoldselleri, groft revet
  • 1 butternutsquash, groft revet
  • 2 spsk. knuste hørfrø + 6 spsk. vand
  • 1 tsk. tørret salvie
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 2 tsk. urtesalt
  • 1 dl. kikærtemel
  • AVOKADOCREME:
  • 2 modne avokado
  • 1 fed hvidløg, fint revet
  • 2 spsk. citronsaft
  • salt og peber
  • TOPPING:
  • Hvidløgsspirer
Fremgangsmåde
  1. Rør hørfrøene sammen med vandet og lad det trække i 10 min.
  2. Tænd ovnen på 225 grader og kom bagepapir på en bageplade.
  3. Kom revet selleri og butternutsquash i en skål og vend det med hørfrøblandingen, salvie, oregano og salt.
  4. Vend tilsidst kikærtemelet i og fordel det grundigt.
  5. Form 8 rösti og placer dem på bagepladen.
  6. Sæt pladen i ovnen og bag dem i 25 min.
  7. Mos avokadoerne med en gaffel og rør hvidløg, citronsaft i og smag til med salt og peber.
  8. Lad röstinerne køle lidt ned.
  9. Top röstierne med avokadocreme og hvidløgsspirer.
  10. Server dem som tilbehør eller spis dem som de er.

 

GemGem

GemGem

GemGem