3 x smagsboostende drys til salaten

3 x smagsboostende drys til salaten

3 x smagsboostende drys til dine salater.

Med bare et enkel lille drys af en salat booster, kan du forvandle den allermest simple salat til en kæmpe smagsoplevelse.
Livet er for kort til kedelige salater, så giv dem et drys smagsbooster!

Jeg giver dig her 3 forskellige smagsboostere – så du kan gøre dine salater uimodståelige gode!

3 x smagsboostende drys til salaten

Spis mere grønt!

Vi ved at vi skal spise masser af grøntsager for at opretholde en sund livsstil.
Men i vores iver for at være super sunde, begår vi tit den fejl at spare på alt det gode i salaten.
Det, der giver smag, knas og spænding i salatskålen

Nødder, frø, kerner, dressing, krydderier og krydderurter – giv den gas med smagen. Dine smagsløg vil takke dig for det og pludselig er det ikke så kedeligt at lade salaten fylde størstedelen af tallerkenen ud til dine måltider.

Salatsmagsbooster til salaten.

Et drys salatbooster kan altså gøre meget for din salat. Men hvis du vil give din salat endnu mere smag, så skal den selvfølgelig have et skud dressing. Fordi helt ærligt? – Hvad er en salat uden dressing?

– Som X-factor uden Blachmann, ik?
Tjek mine 3 fantastiske dressinger der gør dine salater uimodståelige  ud – nu er det slut med kedelige salater.

3 x smagsboostende drys til salaten

Karry kerner
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Salat drys
Antal personer: 4 dl
Ingredienser
  • 2 dl. græskarkerner
  • 2 dl. solsikkekerner
  • 2 tsk. karry
  • 1 tsk. kokosolie
  • 1 tsk flagesalt
Fremgangsmåde
  1. Varm en pande op til medium varm.
  2. Rist kernerne herpå til de er gyldne og begynder at poppe.
  3. Tilsæt kokosolie, lad det smelte og vend kernere rundt så det bliver fordelt. Det får karryen til sidde bedre fast på kernerne
  4. Tilsæt karry og salt, vend det rundt og fordel karryen godt på alle kernerne.
  5. Fordel karrykernern på en tallerken eller bagepapir og lad dem afkøle der,
  6. Kom de afkølede karrykerner på glas og giv dine salater et smagsboost med dem.

3 x smagsboostende drys til salaten
Dukkah
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Salat drys
Antal personer: 4 dl.
Ingredienser
  • 100 g hasselnødder
  • 100 g pistacienødder
  • 4 spsk. sesamfrø fx. sorte
  • 1 spsk. hel koriander
  • 3 tsk. hel spidskommen
  • 2 tsk. fennikelfrø
Fremgangsmåde
  1. Hak nødderne groft.
  2. Knus krydderierne i en morter eller en kaffekværn.
  3. Rist nødder, sesamfrø og krydderier på en varm pande til det begynder af dufte.
  4. Lad blandingen køle af på en tallerken eller et stykke bagepapir.
  5. Kom den afkølede dukkah på glas og giv dine salater et smagsboost med den.

3 x smagsboostende drys til salaten
Ristet boghvede med nigellafrø og birkes
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Salatdrys
Antal personer: 4 dl
Ingredienser
  • 3 dl. hel boghvede / boghvedekerner
  • 3 spsk. blå birkes
  • 3 spsk. nigellafrø
Fremgangsmåde
  1. Varm en pande op til medium varme.
  2. Rist boghveden på den varme pande til den er gylden og begynder at dufte.
  3. Sluk for varmen, tilsæt birkes og nigellafrø og bland det sammen på panden.
  4. Lad det blive på panden 1 minuts tid og kom det så på en tallerken eller et stykke bagepapir for at afkøle.
  5. Kom den afkølede blanding på glas og giv dine salater et smagsboost med dem.