Karryvafler – veganske og glutenfrie

Karryvafler - veganske og glutenfrie

Sprøde uden på – bløde inden i.
Det sunde alternativ til brød.

Til sandwich, til supper og salater.
Veganske og glutenfrie karry vafler.

Karryvafler - veganske og glutenfrieKarryvafler - veganske og glutenfrie

Karryvafler – veganske og glutenfrie

Karryvafler er et super godt alternativ til brød.

De skal hverken æltes eller hæve.
Du kan lave dem i små portioner og de kan bages på kort tid.

Vafler er bare altid godt, uanset om det er til morgenmad, frokost, aftensmad eller dessert.

Mirakelmiddel giver lækre vafler

Jeg er efter utallige vaffelbagninger kommet frem til en vaffelopskrift, hvor vaflerne er sprøde uden på (når de er nybagte), bløde og saftige inden i og som ikke tørrer ud når de gemmes til senere.
Tricket er mirakelmidlet xanthangum.

Xanthangum er et naturligt gelering- og fortykningsmiddel.
Det giver det glutenfri brød struktur og saftighed.

Xanthangum er virkelige et godt køb, hvis du vil have succes med dit glutenfri bagværk.
En bøtte med 100 g fåes Helsekosten til ca. 40 kr.
Du skal kun bruge 1-2 tsk. ad gangen, så du har glæde af sådan en bøtte i et stykke tid.

Vaffel away

Se denne vaffelopkrift som en god basisopskrift.
Udskift karry og nigellafrø med andre krydderier og tilsæt fx. revet grønt eller frugt, hakkede nødder, tørret frugt. Du kan også bruge andre glutenfrie meltyper som fx. hirsemel, quinoamel, majsmel, teff eller kastanjemel.

Du skal dog være opmærksom på at hvis du ikke bruger xanthangum, skal der bruges mindre vand og strukturen og saftigheden i vaflen vil ikke være lige så god.

Karryvafler - veganske og glutenfrie

Glutenfrie og veganske Karry vafler
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Jeg bruger et Tefal Snack Collection Multijern til at bage mine vafler i.
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Vafler
Antal personer: 10-12 vafler
Ingredienser
  • 2,5 dl kikærtemel
  • 2,5 dl boghvedemel - eller anden glutenfri mel
  • 6 dl vand - evt. lidt mere
  • 2 spsk. karry*
  • 2 spsk. nigellafrø - kan undlades
  • 2 tsk. flagesalt
  • 1 tsk. xanthaxgum**
  • 1 tsk. bagepulver
Fremgangsmåde
  1. Bland alle de tørre ingredienser isammen en skål.
  2. Tilsæt vandet og rør det grundigt sammen.
  3. Tilsæt evt. lidt mere vand vil dejen er meget fast - dejen skal være lige så tyk som en god havregrød.
  4. Tænd vaffeljernet og lad det varme op til det lyser grønt
  5. Kom ca. 1 dl dej i og bag vaflerne til lampen igen lyser grøn.
  6. Fortsæt til der ikke er mere dej.
  7. Brug vaflerne i stedet for brød til supper, salater og til sandwich.
Tips
* Varier dine vafler ved at bruge andre krydderier eller krydderuter.
** Xanthan er et naturligt prdukt med et højt fiberindhold og er med til at gøre glutefri bagværk mere saftigt og sammenhægende. Det fåes i Helsekosten til ca. 40 kr.
Det kan undlades, men resultatet bliver betydeligt anderledes.




Vaflerne kan holde sig 3-4 dage i køleskabet og er desuden fryse egnede.

 

GemGem

GemGem