Rødbedesalat med kikærter og tahindressing

Rødbedesalat med kikærter og tahindressing

Pink, smuk, lækker og mættende!
Det er lige hvad denne rødbede salat er.

Den består i sin enkelthed kun af få, men gode ingredienser.
Rødbede, kikærter, æble og tahindressing.
Så enkelt!
SÅ GODT !!!

Rødbedesalat med kikærter og tahindressingRødbedesalat med kikærter og tahindressing

Salater er kedelige?

Hvis du lige som jeg også er barn af 80´erne. Så husker du måske også med gru, icebergsalaten.

Ja icebergsalaten!
Fordi fandtes der overhovedet andre salater på det tidspunkt?
Den kedelige vandende icebergsalat med alt for mange igredienser.
Agurk, tomat, majs, peberfrugt, ærter, ja icebergsalaten også.
Eller kinakålen – hvis du var virkelig uheldig.
Hele balladen blev naturligvis serveret med den klassiske Thousand Island dressing fra flaske.

Hmmm…

Ikke nok med at den var vandet, så smagte den også bare af én stor pærevælling.
Alt for mange ingredienser med samme vandede konsistens.

Enkelt, men godt!

Jeg tror på at enkelthed er vejen frem for den gode salat.
Få gode råvarer, hvor man kan smage hver enkelt ingrediens.
Hvor forskellige konsistenser som blød, sprød og knasende og smage som surt, sødt, salt og bittert spiller op mod hinanden og gør salaten til en lækker oplevelse.

Rødbedesalat med kikærter og tahindressing

En salat kun beståede af 4 ting, hvor af den ene er dressingen, lyder måske for kedelig og simpel.
Men den er alt andet end det.
Den er nemlig en lækker smagsbombe – ja smuk er den også, ikke?

Søde, bløde rødbeder.
Kikærter med bid.
Syrlige og sprøde æbler.
Bitter tahindressing.

Så altså, selvom salaten kun indeholder 4 ting, så har den alt det skal.
Og skålen? – Ja den tømmes hver gang jeg server den. Så god er den!

Rødbedesalat med kikærter og tahindressing

Rødbedesalat med kikærter og tahindressing
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Rødbedesalaten her hitter altid, server dem fx. som tilbehør til auberginekødboller.
Forfatter:
Opskrifts type: vegansk, glutenfri
Ret: Salat
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 500 g rødbede
  • 240 g kikærter, udblødte og kogte - svarende til 1 dåse
  • 2 æbler, i tern
  • 1 portion tahindressing
  • 2 spsk. ristede sesamfrø
  • 2 spsk. frisk mynte, fint hakket.
Fremgangsmåde
  1. Kog rødbederne med skræl i 45-60 min. alt efter størrelse. De skal være møre, men stadig have bid.
  2. Hæld vandet fra rødbederne.
  3. Smut skindet af rødbederne under rindende koldt vand.
  4. Skær rødbederne i tern, kom dem i en skål og lad dem afkøle her.
  5. Vend rødbederne med tahindressing, kikærter og æbler,
  6. Anret salaten i en skål eller fad, drys med sesamfrø og pynt med frisk mynte.
Tips
Andre krydderurter som fx. persille eller koriander kan også anvendes.

 

 

GemGem

GemGem