Glutenfrie spinatpandekager med vegansk pikant ost og stegte grøntsager

Glutenfrie spinatpandekager

Glutenfrie spinatpandekager smurt med vegansk pikantost og fyldt med stegte grøntsager, som en lækker og nem frokost eller aftensmad.

Fordi idag er det pandekagedag og så kan man da umuligt spise andet end pandekager.

Nu kan pandekager jo sagtens være andet end dem med sukker, syltetøj og is – derfor disker jeg op en grøn og sund en af slagsen. Sådan én er nemlig super lækker til aftensmad og så kan du jo altid suppe en af de andre bagefter – det er jo trods alt pandekagedag, ikke?

Glutenfrie spinatpandekagerGlutenfrie spinatpandekager

Glutenfrie spinatpandekager til pandekagedagen

Glutenfrie spinatpandekager lavet af bare 3 ingredienser, fordi jeg tillader mig altså lige ikke at tælle vand og salt med.
Tilgengæld er de lavet af spinat og det proteinholdige kikærtemel, der bare er super nemt at arbejde med.
Det kræver nemlig kun vand og så er du ikke mange minutter fra at kunne stege lækre pandekager.

Pandekagedagen

Pandekagedagen er en gammel tradition fra dengang fasten stadig var noget vi holdte.

Så tirsdag efter fastelavn holdte man “hvide tirsdag” for at få tømt ud af mel, smør og sukker. Det måtte man nemlig ikke spise under fasten. Og jeg tænker rigtig mange dengang valgte at lave pandekager, siden vi idag kalder det pandekagedagen.

Faste delen springer jeg lige let henover, men pandekage delen – den er jeg tilgengæld super meget på!

Morgen, middag og aften!

Jeg er nemlig ret så vild med pandekager og kunne snildt spise dem til både morgenmad, frokost og aftensmad.

Kunne du også det, skal du prøve blåbærpandekagerne og de indiske kikærtepandekager med stegte søde kartofler og raita.

Glutenfrie spinatpandekager

Glutenfrie spinatpandekager med vegansk pikant ost og stegte grøntsager
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Pandekager
Antal personer: 8 stk
Ingredienser
  • 3 dl kikærtemel
  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • 3,5 - 4 dl vand
  • 1 tsk. flagesalt
  • 1 tsk. bagepulver
  • lidt kokosolie til stegning
  • FYLD:
  • Vegansk pikantost - kan fåes hos fx. Astrid & Aporna
  • 200 g frisk eller frossen spinat
  • 2 røde peberfrugter, i strimler
  • 1 rødløg, i strimler
  • kokosolie til stegning
  • Salt og peber
  • evt. karse til pynt
Fremgangsmåde
  1. Kom alle ingredienser til pandekagerne i en blender og blend det til en jævn dej.
  2. Varm en pande op til medium varme.
  3. Smelt kokosolien og kom lidt dej på panden, fordel dejen på panden og steg den indtil den er fast på oversiden.
  4. Vend pandekagen og steg den ca. 30 sek. på den anden side.
  5. Fortsæt til der ikke er mere dej tilbage.
  6. Varm endnu en pande op til medium varme.
  7. Smelt kokosolien og steg løg og peberfrugter heri i 10 min,
  8. Tilsæt spinaten og steg en med indtil den er faldet sammen eller optøet.
  9. Smør en pandekage med pikantost og kom lidt grøntsagsfyld i.