Vegansk Hot Wing sandwich

egansk hot wing sandwich

Vegansk hot wing sandwich i karry vafler – ja allerede nu lyder det lækkert, ikke?

Snaskede hot wings i form af steak, imellem 2 karry vafler, lidt grønt og selvfølgelig også snask – udgør til sammen den ultimative comfort food sandwich. De smagsløg vil juble af glæde, og samtidig er den så super sund, at du med den reneste samvittighed kan spise den på en helt almindelig onsdag aften. Ja eller torsdag for den sags skyld.

Vegansk hot wing sandwich

Vegansk hot wing sandwich

Jeg overdriver ikke hvis jeg siger jeg kunne spise denne her hver evigt eneste dag.
Altså vafler OG snaskede hot wings sammen – whats not to like?

Hot wings´ene er lavet af blomkål og bliver til denne sandwich skåret til steaks i stedet for buketter. Det egner sig bare bedre som sandwich fyld, men er altså mindst lige så lækkert som buketterne.

Faktisk er det lidt en win-win situation, fordi det vil ikke være muligt at skære hele blomkålen til steaks, du vil stå tilbage med en del buketter, og de skal jo ikke gå til spilde vel? Nej, se de skal da laves til wings, så selvom de ikke skal i sandwichen, er de nu altså mega lækre at have on the side.

 

Vegansk hot wing sandwich

Blomkåls hot wing sandwich
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: sandwich
Antal personer: 4 stk
Ingredienser
  • 8 karry vafler
  • 1 portion blomkåls hot wings
  • Forslag til fyld:
  • Fint snittet kål
  • Rødløg i skiver
  • Peberfrugt i skiver
  • Chipotle mayo fra Astrid & Aporna
  • og hvad du ellers syntes, der skal fyldes i en sandwich
Fremgangsmåde
  1. Følg fremgangsmåden på karry vafler og blomkåls hot wings men skær istedet blomkålen i skiver. Ikke alt blomkålen vil kunne skæres i skiver, smid endelig ikke bukketterne ud, men lav dem til alm. hot wings.
  2. Smør vaflerne med chipotle mayo, fyld dem de valgte grøntsager og kom en hot wing steak i.
  3. Spis sandwichen til frokost eller aftensmad evt. suppleret med en salat.