Vegansk og glutenfri banankage med peanutbutter og chokolade er kagen du skal bage, når frugtskålen er fyldt med modne bananer og lysten til kage melder sig.
Banankagen er super nemt at lave og duften, der spreder sig gør det svært at vente på den bliver færdig.
Vegansk og glutenfri banankage med peanutbutter og chokolade
Vegansk og glutenfri banankage med peanutbutter og chokolade er en farlig god kombination og en af de bedste måder at få brugt de modne bananer, som altid ender med at ligge tilbage i frugtskålen.
Jeg tænker det ikke kun er hjemme hos mig det sker og du derfor også kan bruge lidt inspiration til hvad du kan stille op med bananerne med de alle de brune prikker.
Bag eller blend
Når frugtskålen hjemme hos mig er fyldt med modne bananer, kan det gå 2 veje.
Enten fryser jeg alle sammen ned for at bruge dem i smoothies eller til bananis eller også bager jeg banankage. Og jeg ved da godt hvilken en af delene, der er mest populært hos den yngste af os herhjemme.
Sødt men sundt?
Banankagen selvfølgelig! – Den er lækker nok til at være kage og sund nok til at være det søde brød, du kan tage en skive af når lækkersulten melder sig.
Skal det være endnu mere lækkert kan du toppe banankagen med en skive mørk pålægschokolade eller smøre et lag peanutbutter eller ristet mandelsmør på.
Du må ihvertfald ikke smide de (over)modne bananer ud – du kan nemlig lavet så meget lækkert med dem, der er sødt, men stadig sundt.
- 5 modne bananer
- 4,5 dl boghvedemel*
- 1 dl. mandelmælk el. anden plantebaseret mælk
- 1 dl. sukrin gold** + 1 spsk. til topping
- 0,5 dl quinoaflager***
- 50 g hakket mørk chokolade
- 2 spsk. knuste hørfrø + 6 spsk. vand
- 2 spsk. peanutbutter
- 2 tsk. kanel
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. xanthangum****
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1 nip salt
- Tænd ovnen på 175 grader og kom bagepapir i en lille brødfrom.
- Rør de knuste hørfrø sammen med vandet og lad det trække i 10 min.
- Mos de 4 bananer og rør det sammen med mandelmælk, hørfrø blandingen, kanel, sukrin, vaniljepulver, salt.
- Tilsæt mel, bagepulver, xanthangum og quinoaflager og rør det sammen.
- Vend hakket chokolade i dejen og kom dejen i bageformen.
- Kom peanutbutter på toppen af kagen og fordel det med en strikpind ellet spyd.
- Del den sidste banan på langs, tryk den i toppen af kagen og drys med sukrin.
- Sæt formen i ovnen og bag kagen i 45-50 min. eller til en strikpind kommer ren ud.
- Lad kagen køle lidt af inden der skæres i den.
** sukrin gold kan erstattes af kokossukker eller brunfarin.
*** quinoaflager kan erstattes af havregryn, hirseflager eller mere mel.
**** xanthangum kan undlades men giver glutenfrit bagværk struktur og saftighed.

Tak, ser indbydende ud?? Kan man bruge kakaonips i bagværk i stedet for mørk chokolade eller ændrer det smag ud over og at være sukkerfri?
Jeg vil ikke anbefale at bruge kakaonibs i bagværk, tror det bliver hårdt og bittert. Men jeg har ikke prøvet.
Du kan jo sagtens få sukkerfri mørk chokolade – bare du vælger en høj kakao % så er de fleste uden sukker. Jeg bruger selv en med 99% kakao og den er så lækker.
Hvor køber du 99% chokolade?
Mon hørfrøene kan skiftes ud med Chiafrø eller loppefrøskaller? ☺
Du vil godt kunne bruge chiafrø istedet, jeg er ikke sikker på om det vil blive godt med loppefrøskaller.
Okay slap af hvor ser den lækker ud!
Tak – Den er såååååå lækker !!!
Hej Skønne Maria
Synes det er meget lækre opskrifter her på din blog 😀 Jeg er ikke speciel god i køkkenet (endnu!) så følger umiddelbart opskrifter ret nøje.. Har du en ide på hvad der gør at efter jeg har taget eks banankagen(skete også for mine grøntsagsbøffer) ud af ovnen så falder den sammen og bliver(?) meget klæg. Bagte den i 55min ved 175grader i varmluftsovn… og hvad gør jeg eventuelt for den ikke bliver branket udenpå for at den bliver bagt nok indeni? Håber du kan hjælpe for det smager jo super godt! 😀
Hej Maria. 🙂
Jeg har ikke Xanthangum hjemme, kan jeg bruge noget andet?
Jeg skal lave en kage til i morgen og det “faldt” lige over din. 😉 <3
Venligst Cathrine. 🙂
Du kan sagtens undlade det og stadig få en god kage, men måske du skal bruge lidt mere mel 😉
Øv. Skulle der bagepulver i? Det står ikke i selve instruktionen, og har netop sat min i ovnen 🙁
Det skal du ikke være ked af – så stor forskel gør den heldigvis ikke 😉
Hvor lang tid kan kagen ca. holde og skal den opbevares i køleskabet? 🙂
Jeg ville klart opbevare den i køleskabet og så evt. varme en skive op fx. på brødristeren inden det skal nydes.
Jeg vil tro kagen kan holde sig 3-4 dage i kæleskaber, men den er også ganske fryse egnet 😉
God fornøjelse med kagen 😉
Det blev desværre en grå melet usmagelig som i ingen smag, brøddej. Er det korrekt at det er 4,5 DL boghvedemel? Synes den var tør og melet. Øv.
Eneste ændring jeg lavede var at bruge Birkengold i stedet for Sukrin. Det plejer ikke gøre noget.
Måtte smide den ud.
ej hvor irrirerende, og mystisk.
Som du kan se spillede min jo 200 %
Så noget må være gået galt …
Måske dine bananer har været mindre end mine?
Vi havde 5 store bananer som havde fået for mange fregner efter min smag, så jeg tænkte at jeg Bille se hvad Vanloseblues havde af forslag til bananbrød. Det blev smadder lækkert og det var supernemt. Jeg fejrer det lige med en skive mere … ?
Tak for altid gode opskrifter!
Dejligt endnu engang at kunne være til tjeneste med en god opskrift 😉