Gulerodsfrikadeller og lilla spidskålssalat

Gulerodsfrikadeller og lilla spidskålssalat

Gulerodsfrikadeller og lilla spidskålssalat til aftensmad i dag og frokost imorgen.

Frikadeller er altid et hit – også selvom de lavet af gulerødder og quinoa.
Er de godt krydrede og har et godt bid, så skal frikadellefadet nok blive tømt.

Gulerodsfrikadellerne her er proppet med masser smag, de er super nemme at lave og perfekt i madpakken dagen efter, hvis du altså er så heldig at have nogle tilbage.

Gulerodsfrikadeller og lilla spidskålssalatGulerodsfrikadeller og lilla spidskålssalat

Gulerodsfrikadeller og lilla spidskålssalat

Gulerodsfrikadeller smager nemlig helt fantastisk og bliver serveret med den smukkeste lilla spidskålssalat.
Når mad er så smuk, er det overhovedet ikke svært at leve sundt, er det ikke rigtig?

Den effekt har det ihvertfald på mig.
Mad med masser af smukke farver appelerer bare så meget mere til mig. Det giver mig lyst til og glæde ved at spise sundt og plantebaseret. Jeg håber at bare en lille bitte flig af det, kan smitte af på dig.

Kølig hånddelle og perfekte til madpakken

Skulle du være så heldig at have et par gulerodfrikadeller i overskud, er sådan kølig hånddelle en super lækker og hurtig snack eller den perfekte dellehapser i madpakken. Som tilbehør til salat, på brødet, i pitabrød, wrap eller sandwich – kun fantasien sætter grænser.

Det kan derfor være en god idé at lave dobbelt portion – dobbelt portion er nemlig ikke lig med dobbelt arbejde og hånddeller i køleskabet er guld værd til madpakker og travle dag.

Grønne frikadeller, kødboller uden kød og saftige bøffer

Dem, der er fyldte med masser af smag, proteiner og mættende fibre.
Dem kan du få flere af lige her:

Spicy linsedellerQuinoadeller med sød kartoffelRødbedebøffer og Thai quinoa kødboller

Gulerodsfrikadeller og lilla spidskålssalat

Gulerodfrikadeller og lilla spidskålssalat
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Forfatter:
Opskrifts type: vegansk, glutenfri
Ret: Aftensmad
Antal personer: 4 personer
Ingredienser
  • 500 g gulerødder, groft revet
  • 3 dl kogt quinoa - svarer til halvdelen ukogt
  • 2 spsk. knuste hørfrø + 6 spsk. vand
  • 1 løg, fint revet
  • 1 fed hvidløg, fint revet
  • 1 dl. kikærtemel
  • 100 g mandler, grofthakket
  • 1 tsk. urtesalt
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 2 spsk. bredbladet persille, fint hakket
  • Lilla spidskålssalat
  • 1 lilla spidskål, fint snittet
  • 2 rødbeder, gerne bolsjebeder, groft revet
  • 100 g rucola
  • 125 g blåbær
  • 3 spsk. gojibær
  • Dressing: tahindressing
Fremgangsmåde
  1. Rør de knuste hørfrø sammen med vand og lad det trække i 10 min.
  2. Rør alle ingredienserne til frikadellerne sammen i en skål.
  3. Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir.
  4. Form farsen til 16 frikadeller og placer dem på bagepladen.
  5. Sæt pladen i ovnen og bag frikadellerne i 25 minutter.
  6. Vend alle ingredienser til salaten sammen i en skål og top med blåbær og gojibær.
  7. Server salaten som tilbehør til gulerodfrikadellerne og server fx. tahindressing til.

 

GemGem