Lakridssmoothie med fennikel og blåbær

Lakridssmoothie med fennikel og blåbær

Lakridssmoothie med fennikel og blåbær gør det sjovt at spise grøntsager, fordi hver eneste mundfuld smager som slik og altså slet ikke som den store mængde grøntsager det er.

Smoothies er en super sund, hurtig og lækker måde at starte sin dag på.
Den mætter godt og giver god energi til resten af dagen.

Lakridssmoothie med fennikel og blåbærLakridssmoothie med fennikel og blåbær

Lakridssmoothie med fennikel og blåbær

Lakridssmoothie med fennikel og blåbær er ren grøntsagsmagi.

Tænk at grøntsager kan smage af lakrids, det er da magisk.
Fennikel har en dejlig sød og markant smag af lakrids og så er det en af mine yndlingsgrøntsager.
Den er ser måske lidt sjov og uhåndterlig ud, men den smager vidunderligt både rå og tilberedt og altså også i smoothies.

Fennikel er også en super sund grøntsag med masser af fibre, den indeholder A-vitaminet beta-caroten, B-vitaminer og mineralet kalium. Så spis løs af lakridskongen.

Start dagen med grøntsager

I min optik er morgenmad ikke forebeholdt nogle bestemte typer mad som fx. havregryn, brød eller yoghurt.
Morgenmad er jo i bund og grund bare mad om morgenen, ikke?
Så hvis du er vant til den mere klassiske morgenmad kan det måske virke ret så grænseoverskridende pludselig at skifte sine havregryn ud med grøntsager.

En smoothie med skjulte grøntsager kan derfor være et godt sted at starte, frem for at kaste sig over de helt grønne smoothies.
I denne smoothie skjules grøntsagerne af den flotte blålilla farve fra blåbærerne og den lækre lakrids smag fra fenniklen.

Jeg har, for at understreje lakridssmagen, tilsat en tsk. rålakridspulver. Det kan sagtens undlades, men smoothien bliver altså bare lige en tand bedre med…

Smoothies og greenies til hele ugen

Er du lige som mig også vild med at starte dagen med de blendede grøntsags smoothies?
Så tjek også mine andre lækre smoothies ud, eller greenies, som de også hedder fordi de indeholder mere grønt end frugt.

Guide til den gode greeniebowl, Matcha smoothie bowlGrøn detox smoothieRød detox smoothieFrisk godmorgen greenie ( uden banan ) eller Sund chokolade smoothie.

 

Lakridssmoothie med fennikel og blåbær

Lakridssmoothie med fennikel og blåbær
 
Forberedelse
Tilberedning
Samlet
 
Blender anbefaling: Blendtec designer 625
Forfatter:
Opskrifts type: Vegansk, glutenfri
Ret: Morgenmad, smoothie
Antal personer: 1-2 portioner
Ingredienser
  • 1 fennikel, i grove stykker
  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • 2 dl frosne blåbær
  • ½ moden avokado
  • ½ frossen banan
  • 1 tsk. rålakridspulver - kan undlades
  • TOPPINGS:
  • Kokosflager, blåbær, gojibær, poppet quinoa, bipollen
Fremgangsmåde
  1. Kom alle ingredienser i en blender og blend den helt jævn og cremet.
  2. Fordel smoothien i 2 glas eller i 1 skål og top den med kokosflager, blåbær, gojibær, poppet quinoa, bipollen.