Sunde quinoa cookies som snack, til morgenmad, lækker sult og 2 go.
Fyldt med proteiner, fibre og lækre sager som chokolade og peanutbutter.
Smager som dessert, men er sunde nok som morgenmad.
Sunde quinoa cookies
Sunde quinoa cookies indeholder ingen raffineret sukker og heller ingen mel.
De er lavet af udelukkende sunde og lækre ingredienser som fx. quinoa, banan, peanutbutter og mørk chokolade.
De er proppet med proteiner, mættende fibre og smager meget mere af kage end den sunde hapser, de i virkeligheden er.
Ingen skal komme og sige at det er kedeligt at spise sundt!
Morgenmad 2 go
På hverdage er Alma ikke så god til at få spist morgenmad inden hun skal i skole.
Hun har simpelthen ikke nogen appetit før der er gået nogle timer.
Men sådan et lille hoved har jo brug for energi til at kunne lære noget i skolen.
Derfor får hun tit sin morgenmad 2 go og spiser den enten på vej til skole eller når hun er kommet frem, inden timen starter.
Og disse sunde quinoa cookies har været et kæmpe hit hele sidste uge.
Den søde smag vækker appetitten, samtidig med de mætter og giver kroppen en masse god energi.
Sunde snacks til madpakken
En lille sød, men sund forkælelse i madpakken er altid et hit og her er et par stykker mere der er nemme at lave og super lækre.
Sunde snack nødder og rosiner med kakao og kanel
- ½ cup / 125 ml kogt quinoa *
- ½ cup / 125 ml quinoaflager * - kan erstattes af havregryn
- ½ cup / 125 ml peanutbutter *
- 3 bananer
- ¼ cup / 60 ml æblemos
- ¼ cup / 60 ml hakket mørk chokolade
- ¼ cup / 60 ml hakkede peanuts
- 1 spsk. knuste hørfrø * + 3 spsk. vand
- 1 spsk. chiafrø *
- 1 tsk. vaniljepulver *
- 1 tsk. kanel *
- Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
- Rør de knuste hørfrø sammen med vandet i en stor skål og lad det trække i 10 min.
- Kom 2 bananer i skålen sammen med æblemos og peanutbutter og mos det sammen.
- Tilsæt alle de øvrige ingredienser og vend det sammen.
- Brug 2 spsk dej til hver cookies og sæt dem med lidt mellemrum på bagepladen.
- Skær den sidste banan i skiver og placer en skive i midten af hver cookie.
- Sæt pladen i ovnen og bag dem i 18 min.
- Lad cookies´ene afkøle i 20 min på bagepladen og overfør dem herefter til en bagerist.
* Køb ingredienserne til disse lækre cookies på Rawfoodshop.dk til fordelagtige priser.
Lyder rigtig rigtig lækkert og nemt ! Du kommer altid på med sådan nogle lækre søde ting – som skal prøves.
Ih du er sød, jeg håber disse også falder i din smag 😉
Har du et kcal indhold på disse lækre bavianer ???
Nej desværre ikke…
Jeg tæller ikke kalorier 😉
Er det vægten af den færdigkogte quinua du regner med? Dvs med eller uden vand?
Pft. Marie
Ja de 125 ML ( altså mål og ikke vægt ) er den kogte quinoa.
For at få 125 ML kogt quinoa skal du bruge halvdelen i tørmål og koge det i dobbelt mængde vand.
Hej Maria..
Tror du det er muligt at de kan fryses? Kunne da være smart at have i fryseren til nem madpakke??
Kh lena
Jo det vil jeg bestemt tro de kan klare 😉
De lyder virkelig lækre 🙂 vi har desværre en med allergi overfor nødder i huset. Har du nogle alternative forslag til peanuts og peanutbutter?
De er altså også mega lækre 😉
Kan den med nøddeallergi tåle frø eller kerner?
Fordi så kunne du bruge tahin, solsikke-, eller græskarkernesmør i stedet for peanutbutter og bruge tilsvarede før eller kerner istedet for peanuts 🙂
Du kan se hvordan du selv kan lave græskarkernesmør her:
https://www.vanloseblues.dk/2017/02/3-x-hjemmelavet-noeddesmoer/
Hvordan knuser du hørfrø?
Det gør jeg i min blender, en hel pose ad gangen 😉
Herhjemme er der “sjovt nok” ingen af os der kan lide chokolade, kan man undvære det eller har du noget andet af tilsvarende mængde jeg kunne putte i? 🙂
Du kan sagtens bare undlade det uden at tilsætte andet, men du kan også erstatte chokoladen med flere nødder eller rosiner.
Bruger du usaltede peanuts?
Nej jeg bruger altid saltede 😉
Hvor kan quinoaflager købes?
Det kan de i de fleste større supermarkeder ellers kan de altid fåes i Helsekosten.
bliver de sprøde?
Nej desværre ikke, men piv gode, dét bliver de ihvertfald!
Kan man bruge Fiber Husk eller chiafrø i stedet for hørfrø? 🙂
Jo, det tror jeg bestemt godt du kan 😉
Kan jeg erstatte æblemosen med noget andet ?
Ja, bananmos i samme mængde 😉
Det giver en lidt sødere cookie, men giver ellers samme lækre resultat 😉
Hvordan er konsistensen på de færdigbagte cookies?
Havde ikke lige regnet den med quinoaen ud 🙂
Mine er blevet lidt bløde… Overvejer om lidt mere tid i ovnen kan redde dem lidt 😉
Den bløde konsisten er helt korret, det er ingen grundt til at prøve at rede dem.
De er lige som de skal være 😉
Rigtig lækkre. Puttede hasselnødder i, istedet for peanuts, og det smagte også rigtig dejligt 🙂
UHM !!! Hasselnædder er aldrig en dum idé 😉
Der er stadig flere af Urtekrams quinoa i Føtex Kronen. 2 poser for 25 kr. 🙂
Fantastisk! Så er det bare med at fylde op 😉