Hindbær chiamousse en overdådig lækker sag, der får dig til at føle du spiser dessert til morgenmad.
Hvis du tidligere har forsøgt dig med chiagrød og syntes konsistensen var lidt speciel, så skal du prøve denne her.
Chiagrøden blendes nemlig og forvandler sig til en cremet, lækker og blød mousse.
Og at spise dessert til morgenmad har aldrig været en dårlig idé, vel?
Hindbær chiamousse
Hindbær chiamousse er den sunde morgenmad, der får dig til at føle du spiser dessert til morgenmad.
Konsistensen er lækker, blød og cremet og har slet ikke den måske lidt spøjse geleagtige konsistens, der måske tidligere har afskrækket dig fra at spise chiagrød.
Med tiden har jeg dog vænnet mig til den og kan faktisk rigtig godt lide den, men der nu altså også noget lækkert ved sådan en cremet mousse.
Morgenmad – dagens vigtigste måltid?
Morgenmads konceptet er i min optik et lidt misforstået koncept.
Både når det kommer til hvad vi skal spise og hvornår…
På engelsk hedder morgenmad; breakfast – direkte oversat betyder det bryd faste. Og det er lige præcis det vi skal, vi skal bryde fasten efter ikke have spist i mange timer.
Om du faster i 10, 12, eller 14 timer er altså fuldstændig ligegyldigt.
Det eneste der er vigtigt er hvad du spiser og at du har noget sundt og nærerede klar så du ikke falder i kagefælden istedet fordi du er blevet så sulten og ikke har forberedt en morgenmad du nemt lige kan spise.
Det er her chiamoussen kommer ind i billedet – den kan du nemlig forberede dagen før.
På den måde har du sund, nem og nærende morgenmad klar til når din mave kalder på morgenmad.
Desserter til morgenmad
Hvis du lige som jeg også er vild med dessert til morgenmad konceptet, så får du lige her 3 mere du kan lade dig friste af, den ene mere lækker end den anden, hvis jeg nu altså selv skal sige det …
Hvilken en mon frister dig mest?
Bagt morgengrød med hindbær og græskarkerner
Morgenmads bananasplit vaffel
Matcha chia morgenmadstrifli
Påsketip:
Skal du gøre forårsrent i påskeferien og trænger du til lidt nyt til hjemmet?
Så tag et kig på det store flotte udvalg til hele hjemmet på Moodings – det er bla. der jeg har købt de smukke høje glas som moussen er anrettet i. Leveringen er tilmed gratis og lyn hurtig og udvalget er altså kæmpe stort!
- 4 spsk. chiafrø
- 2 dl. mandelmælk eller anden. plantebaseret mælk
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1-2 spsk. agavesirup
- 100 g frosne hindbær
- 1 dåse fuldfed kokosmælk - stillet på køl nattenover
- 2 kiwi, i skiver
- TIL SERVERING:
- 100 g frosne hindbær
- Poppet quinoa eller granola
- 2 spsk. kakaonibs
- evt. lidt friske hindbær til pynt
- I en skål røres chiafrø, vaniljepulver, agavesirup og mandelmælk sammen og stilles på køl natten over.
- Kom chiagrøden i en blender sammen med 100 g frosne hindbær og blend det til en jævn og cremet konsistens - smag til om den er sød nok til din præference.
- Skrab den fede del fra kokosmælken over i en skål og pisk det til kokosfløde.
- Hæld den blendede chiagrød over i skålen med kokoksfløde og vend det forsigtigt sammen.
- Fordel de resterende 100 g frosne hindbær i 2 høje glad og pynt med kiwiskiver op ad glasset.
- Fordel hindbær chiamoussen i de 2 glas og top med poppet quinoa el. granola, kakaonibs og evt. lidt friske hindbær.
Flot! Men hvordan popper man quinoa????
På samme måde som popcorn, men jeg har nu købt mine sådan 😉
Hvor har du købt dine henne? Har ledt efter dem længe!
mine hvad for nogle? 😉
Poppet quinoa ?
I helsekosten 😉
Jeg har lige købt dem i Søstrene Grene..
[…] Vi har været på blog besøg hos Vanløse Blues. Her kastede vi os ud i hendes hindbær chiamousse. Du kan finde den originale opskrift her. […]
Hej Maria
Koger du hindbær op først… og fryser dem igen? For at få at undgå smitte med virus som leverbetændelse eller norovirus. Eller hvad gør du? Det ser rigtig lækkert ud 🙂
Hej Charlotte,
Jeg koger dem slet ikke ….
risky buisness måske?!
Men jeg køber ALTID øko og jeg har aldrig haft problemer med noget.
og ps. moussen er SÅ lækker 😉
Hej Maria
Frossen frugt skal altid koges op. Det står også på poserne. Jeg synes virkelig du skal ændre det i din opskrift, da det kan gøre folk meget syge.
Mvh Thilde
Hej Thilde
Jeg forstår hvad din hensigt er.
Det står allerede på poser med frossen frugt at det skal have et opkog.
Jeg gør det personligt aldrig og jeg lever stadig i bedste velgående.
Jeg vil lade det være op til den enkelte selv at vurdere om de vil koge deres bær eller ej 😉
Bedste hilsner
Maria